En dreng truede med knivstik til jævnaldrende, der havde råbt

En dreng truede med knivstik til jævnaldrende, der havde råbt "hej piger" efter ham. Episoden fandt sted ved Torvegade i Hammel. Modelfoto: Adobe Stock

12-årig knallertdreng truede jævnaldrende med knivstik: Havde råbt "hej piger" efter ham

Østjyllands Politi fik tirsdag eftermiddag en anmeldelse om, at to drenge på 13 og 14 år var blevet truet med en kniv af en ét år yngre dreng på Torvegade i Hammel

Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 16.08 en anmeldelse om, at to drenge på 13 og 14 år netop var blevet truet med en kniv af en jævnaldrende dreng på Torvegade i Hammel.

De to drenge havde for sjov råbt ”hej piger” efter to andre drenge, som stod ved en knallert.

Det fik drengene til at køre efter den 13 og 14-årige, og da de indhentede dem, steg en af drengene af knallerten og trak en kniv frem, mens han råbte, at han ville stikke dem, hvis de sagde sådan noget igen. Herefter stak knallertdrengene af fra stedet.

Det lykkedes hurtigt politiet at finde frem til en 12-årig dreng, som indrømmede, at han havde truet med en kniv, som han havde fundet tidligere. Drengens forældre og de sociale myndigheder blev efterfølgende underrettet.

am

Publiceret 25 March 2020 11:49