Foto:

Foto: Adobe Stock

28-årig mand anholdt:

Specialpatrulje fandt gevær og stoffer

Mand sigtet for besiddelse af ulovligt våben og stoffer

En 28-årig mand blev onsdag morgen anholdt på sin adresse i det centrale Aarhus.

Det var Østjyllands Politis specialpatrulje, der besøgte adressen klokken 09.50, da de havde en formodning om, at der var gemt et skydevåben.

Det viste sig at holde stik. Den 28-årige mand erkendte straks, at han havde et gevær, han ikke måtte have. Det blev beslaglagt, og manden blev anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Han endte med også at få en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt en mindre mængde MDMA i hans hjem.

dp

Publiceret 21 November 2019 10:13