Bilist kørte videre med knust forrude.

Bilist kørte videre med knust forrude. Modelfoto: Adobe Stock.

Narkopåvirket bilist uden kørekort påkørte helleanlæg: Kørte videre med knust forrude

22-årig mand anholdt efter færdselsuheld i Skanderborg

Af
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi modtog onsdag morgen kl. 8.25 en anmeldelse om et færdselsuheld på Vroldvej i Skanderborg.

Anmeldelsen kom fra en person, der havde set en bil køre ind i et helleanlæg. Bilisten kørte videre, selvom forruden var knust, og bilen lækkede kølervæske i voldsom grad. Det oplyser vicepolitinspektør Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.

Cirka en halv time efter færdselsuheldet fik politiet kontakt til bilisten og anholdt vedkommende, som viste sig at være en 22-årig mand fra Brabrand.

Han blev sigtet for narkokørsel samt kørsel uden førerret, da han ikke har kørekort.

Publiceret 21 November 2019 09:33