ANNONCE

Vil du også gerne skabe en personlig indretningsstil?

Det er in at gøre sin påklædning såvel som sin indretningsstil personlig. Men det kan være nemmere sagt end gjort. For hvad menes der egentlig med “personlig”? Og hvordan finder du frem til din helt personlige stil? Få vores bud på, hvordan du får personlighed frem i din indretning, og hvordan du gør dit hjem til dit helt eget.

 

Loppefund - fyldt med nostalgi

For at indrette dit hjem på en personlig måde må du finde frem til, hvad der siger DIG noget. Glem alt om boligbladene for et øjeblik, men prøv at mærke efter, hvad der giver dig en god følelse. En tur på det lokale loppemarked kan fremkalde en masse nostalgi hos dig, når du møder alt fra retro lamper til gamle tæpper, som måske minder dig om din bedstemors hjem.

Falder du over nogle lopper, som er nostalgiske for dig, så køb dem med hjem og gør dem til en del af din indretning. Du kan også tage et kig på retro lamper på et auktionssite, hvis du ikke fandt noget på din tur på loppemarked. Eller hvad med at kigge på loftet i dit gamle barndomshjem, hvis dine forældre stadig bor i det samme hus? Der kan være masser af guld at hente frem fra gemmerne - og så koster det dig sikkert ikke en krone.

Mix og match er et hit

Den personlige indretningsstil står i modsætning til den mere strømlinede af slagsen, hvor alt passer helt perfekt til hinanden - både i farve og stil. Vær ikke bange for at mixe gammelt med nyt eller sætte pynteting i forskellige farver sammen. Det er alt sammen med til at tilføre kant og personlighed til dit hjem og din indretning.

Der må gerne være spræl på farverne, hvis det gør dig glad i låget, og du må gerne mixe forskellige træsorter. Hvis dit mål er at tilføre personlighed til dit hjem, så prøv at pakke dine tanker omkring, hvad der er moderne, helt væk.

Dit hjem er, hvor hjertet er

Mærk efter, hvad der gør dig glad, og sæt det så ind i dit hjem. Den personlige stil kan komme af alt fra en billedvæg med fotos fra dit eget liv til nostalgiske møbler eller pynteting, som du har fundet på loftet eller på et loppemarked. Vil du gerne have flere tips til den personlige indretningsstil? Så tag et kig på bloggen her.  

Der er ingen opskrift at følge, når det kommer til, hvordan du skaber et personligt hjem - det er bare med at prøve dig frem. Og husk altid på, at hvis et møbel eller en pyntegenstand gør dig glad indeni, så passer det perfekt ind i dit hjem – ligesom det siger en masse om, hvem du er som person.

Held og lykke med at indrette din bolig og fylde den med personlige ting!