Dronning Margrethe ankommer til gudstjeneste i Aarhus Domkirke i dag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe ankommer til gudstjeneste i Aarhus Domkirke i dag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kongehusets nye præst havde sin ilddåb i dag

Dronning Margrethe til gudstjeneste i Aarhus, hvor biskoppen over Aarhus Stift havde første 'arbejdsdag' som kongehusets præst

Dronning Margrethe deltog påskedag i formiddagens gudstjeneste i Aarhus Domkirke, som biskop Henrik Wigh-Poulsen stod for.

Det er ikke første gang, biskoppen over Aarhus Stift har prædiket i domkirken med dronningen blandt gæsterne, men det er første gang, han gør det i egenskab af at være kongelig konfessionarius.

LÆS OGSÅ: Biskoppen i Aarhus skal vie og begrave de kongelige

Dagen i dag, 1. april 2018, er nemlig dagen, hvor biskoppen tiltræder som kongelig konfessionarius. Det betyder, at det fremover er Henrik Wigh-Poulsen, der står for barnedåb, bryllup og begravelser i den kongelige familie, og han vil være præst ved mange af de gudstjenester, kongefamilien deltager i.

Henrik Wigh-Poulsen har overtaget titlen som kongelig konfessionarius fra Erik Normann Svendsen (77), der i de seneste 10 år har været kongehusets præst og frem til 2009 var biskop over Københavns Stift.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dronningen har siden i mandags boet på Marselisborg Slot, hvor hun og Prins Henrik har haft tradition for at holde påske.

I tirsdags var dronningen i Den Gamle By for at indvie særudstillingen 'Fra Dronningens Garderobe', som viser et udsnit af dronningens egne kjoler, hatte, sko og andre ting igennem årene.

LÆS OGSÅ: Dronningen åbner udstilling om sig selv i Den Gamle By

Ifølge Kongehusets officielle kalender bliver i Aarhus indtil onsdag 4. april, hvor hun flytter tilbage til Fredensborg Slot i Nordsjælland.

 

Dronning Margrethe kigger på sin egen garderobe, der udstilles i Den Gamle By. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe kigger på sin egen garderobe, der udstilles i Den Gamle By. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Publiceret 01 April 2018 11:45