Aarhus Update har været på besøg på Aros for at spise smørrebrød. Foto: Aarhus Update

Aarhus Update har været på besøg på Aros for at spise smørrebrød. Foto: Aarhus Update

Madanmeldelse:

Smørrebrød i kulturen

Af
Af Sofie Duedahl Lauridsen

Aarhus Update

Vi ELSKER smørrebrød. Smørrebrød er ikke længere, hvad det har været. Smørrebrød har nemlig aldrig været bedre, end det er i dag, efter vores mening. Smørrebrød anno 2018 er blevet taget til helt nye niveauer. Det nyder vi godt af, hvorfor smørrebrød er en frokostklassikér for os.

LÆS OGSÅ: Madanmeldelse: Velkommen til en planet hvor pita er specialet 

Eftersom smørrebrød er en integreret del af dansk kultur, er det selvfølgelig også at finde på kunstmuseet ARoS. Vi besøgte ARoS Wine & Food, niveau 4, for at afprøve om ARoS er lige så gode på mad-kultur, som på kunst-kultur.

ARoS Wine & Food

Vi prøver de fire forskellige smørrebrød, som ARoS har placeret flot og farverigt i deres cafeteria-lignende udstillingsdiske. Priserne er meget standard. 1 smørrebrød for 65 kroner, 2 for 120 kroner og 3 for 170 kroner.

Udvalget er dejligt, og pålægget er i orden. Men, det er desværre ikke sådan jeg mener at smørrebrød smage. For det første ødelægger den store mængde af salatblade smagsoplevelsen. Vi synes faktisk, at salatbladene er fuldstændigt overflødige på smørrebrød. Men dér er ARoS altså gået all-in, hvilket vi mener er en skam. For det andet kommer smørrebrødet fra ARoS på surdejsrugbrød, hvilket der i sig selv ikke er noget galt med. Men surdejsrugbrødet er desværre lidt tørt. Vi beslutter os for at fjerne salatbladene, for at få den fulde smagsoplevelse af de ellers flotte smørrebrød.

Udvalget af smørrebrød. Foto: Aarhus Update

Udvalget af smørrebrød. Foto: Aarhus Update

Et stykke med laks

Vi giver færrest point til smørrebrødet med røget laksetatar. Godt nok refererer ordet tartar i sig selv blot til råt kød. Men for os refererer ordet til en sammenhængende masse af råt kød med forskellige flere ingredienser i. Vi bliver lidt skuffede ved synet af helt almindelige udskårne røgede laksestykker. Efter vores mening lige til den gode side, at kalde denne servering for en laksetartar. I vores øjne blot røget laks. Endvidere er serveringen pyntet med vissent brøndkarse. Det gør allerede noget for smagsoplevelsen, når synet ikke virker appetitligt. Da vi har fjernet både den store mængde af salatblade, og den visne brøndkarse, oplever vi dog en velsmagende laks. Faste små laksestykker, uden for meget fedt, og med en god røget smag.

LÆS OGSÅ: Madanmeldelse: Tør sushi uden smag - men vinen var god

Smørrebrødet med skinken er dejlig. Skinken kommer fra Troldgården, der opdrætter sortbrogede danske landgrise, som har levet så naturligt som muligt. Derfor økologisk kød fra sorte grise. Smagen er meget blød og sødlig. Derfor er det lækkert med den syrlige hjemmerørte pickles og peberrod på toppen.

Laks. Foto: Aarhus Update

Laks. Foto: Aarhus Update

Flotte oksestykker med hamp

I forhold okserilletten er det positivt at få en rillette, hvor kødet fremstår så tydeligt. Flotte oksestykker træder frem, på trods af konserveringen i fedtet. Smagen af okse er dejligt gennemtrængende (husk vi har fjernet salatbladene), og giver en dejlig fasthed til rilletten. På rilletten er der tilpas med syrlighed på grund af hamp-sennepen, de syltede løg og tranebær.

Flest point giver vi til ostemaden ”Gammelknas”, der kommer med hyben-marmelade og honning-nødder. Osten er en innovativ fortolkning af den kendte klassiske Havarti. Den er dejlig fed, og har en lækker balance mellem den søde frugt-smag og den syrlige kærnemælks-smag. De knasende sprøde proteinkrystaller, der er i osten, er differentierings-parameteren. De giver en super god kontrast til den ellers cremede ost.

På samtlige af smørrebrødene må vi også give point for valget af råvarer på pålægget. Det kan smages, hvordan kun nøje udvalgte lokale producenter er i spil.

Okserillette. Foto: Aarhus Update

Okserillette. Foto: Aarhus Update

Lokationen kan noget

Vi synes, at ARoS Wine & Food er et besøg værd! Hvad enten besøget skal kombineres med en tur i Regnbuen, udforskning af en af de aktuelle udstillinger, eller “bare” være et rent cafébesøg.

Vi nyder virkelig den kulturelle summen, kombineret med roen, mens bylivet suser forbi bag ruderne, hvor vi sidder med udsigt til Vester Alle. Vi tænker straks på næste gang, vi får gæster, for eksempel udenbys fra.

Det er oplagt at tage en kop kaffe på ARoS - hvor blæret lyder det ikke lige? Vi bliver i hvert fald enige om, at det ikke er sidste gang, at vi har været på ARoS Wine & Food, niveau 4 - de skal have en chance til!

Skinke. Foto: Aarhus Update

Skinke. Foto: Aarhus Update

Okserillette. Foto: Aarhus Update

Okserillette. Foto: Aarhus Update

ARoS Wine & Food

Aros Allé 2
8000 Aarhus C

Publiceret 16 February 2018 10:00