Pressefoto af ny lyskunst på Brabrandstien.

Pressefoto af ny lyskunst på Brabrandstien.

"Lyskunst på Brabrandstien kan skabe tryghed"

Kunstværk virker også tryghedsskabende, mener kvindelige politikere

I dag klokken 16.45 indvies et nyt lyskunstværk ved De Tre Broer på Brabrandstien. 
LÆS OGSÅ: På torsdag indvies ny lyskunst på Brabrandstien
Lysværket består af to cirkulære elementer placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen. Det skal give aarhusianerne en oplevelse, og lyset kan samtidig være med til at skabe tryghed på Brabrandstien, hvor der i efteråret 2016 var en række overfald og røverier. Det mener de to socialdemokrater Camilla Fabricius og Louise Lindskrog.
"Lyskunstinstallationerne lyser op i et område, der for nogle kan føles utrygt, og samtidig giver det Brabrandstiens mange cykelpendlere noget smukt at se på og en anderledes oplevelse, når de færdes på stien. Det er rigtig positivt, hvordan man kan forene kunst og en tryghedsskabende indsats," siger Louise Lindskrog, der er medlem af Teknisk Udvalg, i en pressemeddelelse fra de to byrådspolitikere.
LÆS OGSÅ: Groft overfald på 23-årig kvinde på Brabrandstien
Camilla Fabricius var vikarierende rådmand for Teknik og Miljø, da der i september 2017 blev sat lys op i området for at skabe tryghed.
jr
 

Publiceret 25 January 2018 06:30