Modelfoto

Modelfoto

Ulv måske på spil i Aarhus:

Knud tror, at han så en

Knud Lerche Vestergaard er næsten sikker på, at han så en ulv, da han i sidste uge kørte på Silkeborgvej ved Årslev

Af
Jonas Hansen

Jonas Wrede Hansen

Knud Lerche Vestergaard spærrede øjnene godt og grundigt op, da han en aften i sidste uge kom kørende ad Silkeborgvej tæt på rundkørslen ned til motorvejen ved Brabrand omkring midnat. Her så han nemlig et stort dyr kom løbende hen ad vejen ind mod skoven. Før det store dyr løb ind i skoven, vendte det sig om og kiggede mod Knud Lerche Vestergaard.
LÆS OGSÅ: Lukker og slukker: Historisk kro er gået konkurs
Han fik øjenkontakt med dyret i et par sekunder, før det løb videre ind i skoven.
'Var det en ulv?,' tænkte Knud Lerche Vestergaard med det samme. 
"Dyret var med garanti for stort til at være en ræv. Jeg er næsten sikker på, at det var en ulv," fortæller han i dag til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:
"Men det kan også godt have været en schæferhund. Jeg synes, at de ligner hinanden ret meget, men jeg har ikke fantasi til at tro, at nogen vil lade sin hund gå ude, når klokken er så mange." 
(Artiklen fortsætter under billedet)

Screendump: Facebook

Screendump: Facebook

Mange bud på Facebook

Dagen efter lagde Knud Lerche Vestergaard sin oplevelse op i en lokal gruppe på Facebook for at høre andre, om det kunne være en ulv, som han havde set. Her fik han dog mange forskellige bud. Ikke alle troede på, at det kunne være en ulv, imens andre gjorde opmærksom på, at der tidligere er blevet observeret ulve i området, så det bestemt ikke kunne udelukkes. 
"Jeg ved ikke, om det kunne være en ulv, men jeg tror da helt sikkert, at det er sandsynligt, at det var en ulv," fortæller Knud Lerche Vestergaard, som dog ikke håber, at det var en ulv, han så den aften.
For han synes nemlig ikke, at det er et dyr, der skal være i den danske natur. 
"Nej, jeg synes, vores land er for lille til det. Jeg synes ikke, at der er plads til dem. De skal bare blive i Tyskland og Polen," fortæller han.
Han håber, at der måske er andre i området, der også har set det dyr, som han mødte den aften, så han kan få vished om, hvorvidt det var en ulv. 

Publiceret 22 January 2018 20:00