Formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune, Jan Radzewicz. Arkivfoto

Formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune, Jan Radzewicz. Arkivfoto

Nyt ældreråd:

Hjemmepleje skal blive bedre

Nyvalgt ældreråd i Aarhus vil sikre bedre pleje og omsorg for de ældre

Det nyvalgte ældreråd i Aarhus vil arbejde for bedre pleje og omsorg i hjemmeplejen og plejeboliger. Ældrerådet vil udbygge og dyrke samarbejdet med rådmand Jette Skive og resten af magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og derigennem komme med gode ideer til området.
"Vi er ikke eksperter, men vi kan kaste nye øjne på, hvordan vi kan skabe en bedre pleje og omsorg i hjemmeplejen og i plejeboliger, så vi kan være med til at drive en udvikling, der højner kvaliteten og tilfredsheden. Mange af os sidder i brugerråd og har forbindelser til både plejehjem og organisationer, og det betyder, at vi kan bidrage med viden, erfaring og frie betragtninger, som ikke er bundet af de resurser, Sundhed og Omsorg har til rådighed," siger Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet i Aarhus, i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Kate Runge fik over 3.000 stemmer til ældrerådsvalget
Jan Radzewicz erblevet genvalgt som formand for Ældrerådet ved lodtrækning efter stemmelighed mellem ham og Kirsten Engell, som blev valgt som næstformand.
Formanden og næstformanden vil sammen med de 13 andre medlemmer af Ældrerådet i de næste fire år også arbejde med temaet god mad både på plejehjemmene og i hjemmeplejen. På plejehjemmene skal der være hjemmelavet mad alle ugens syv dage, mens hjemmeplejens madservice også skal have et kvalitetsløft.
LÆS OGSÅ: Læserbrev: Aarhus Kommune skyld i lav valdeltagelse til Ældrerådet
"Borgere i eget hjem, som får færdiglavet mad, skal have flere valgmuligheder. På plejehjem er det muligt for beboerne at præge menuen i løbet af ugen, men dem der bor hjemme har ikke samme muligheder for at prøve noget forskelligt," siger Jan Radzewicz.
jr
 
 

Publiceret 19 January 2018 17:30