Pressefoto

Pressefoto

G-Star:

Pharrell Williams' tøjmærke kommer til Aarhus

G-Star Raw åbner butik i Bruuns Galleri

Det internationale tøjmærke G-Star Raw kommer tilbage til Aarhus, når brødrene Martin og Thomas Fisker lørdag 9. december åbner butik i Bruuns Galleri.
Aarhus har tidligere haft en G-Star butik på Store Torv, som lukkede i 2015.
"G-Star har været igennem en ny spændende udvikling og strategi de seneste år, som man kan se resultatet af på andre europæiske markeder, hvor de nu stormer frem blandt andet med Pharrell Williams i spidsen som frontfigur og ildsjæl. Derfor har vi nu igangsat en plan for åbning af 10 butikker rundt i hele Danmark,” fortæller Martin Fisker i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Sephora åbner butik i Aarhus efter pres fra unge kvinder
G-Star Raw blev grundlagt i 1989 i Holland og er særligt kendt for deres jeans kollektion. De designer også større kollektioner til begge sæsoner med blandt andet jakker, hoodies, shorts og skjorter til både mænd og kvinder.
Den nye G-Star butik i Bruuns Galleri ligger på 1. sal ved siden af den nye kaffebar Pascucci, hvorfra der også er nem adgang fra Jægergårdsgade.
”Vi er rigtig glade for at få en G-Star butik i Bruuns Galleri, da de vil matche vores butiksmiks rigtig godt. G-Star Raw er et velkendt og stærkt brand i Danmark og resten af Europa, så derfor er vi glade for at tilbyde kunderne i Bruuns Galleri adgang til hele G-Stars sortiment,” fortæller Claus Brændgaard, shopping center manager i Bruuns Galleri. 

Pressefoto

Pressefoto

Bygget i lyntempo

Der er blevet arbejdet i lyntempo i de seneste to en halv måned for at få butikken klar til julemåneden.
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach skriver autografer i Bilka Tilst
”Normalt afsætter man syv måneder til at bygge en G-Star store op, så det er gået stærkt, men vi er utrolig glade for resultatet. Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt at lave en aftale med Bruuns Galleri, for vi går målrettet efter placeringer, med en massiv kundestrøm, og det har vi her i Bruuns med 11 millioner gæster i centret om året. De næste mange butikker vi vil åbne, kommer også til at ligge på A-placeringer med mange gæster,” forklarer Martin Fisker.
Butikschefen i G-Star i Bruuns Galleri hedder Jonas Dahlgaard. Butikken åbner lørdag 9. december klokken 10.00. 
jr
 

Publiceret 30 November 2017 09:45