Aarhus er landets fjerdemest digitale kommune

Den digital kommunedyst nærmer sig en afgørelse. Aarhus ligger nummer fire.

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Hvem er landets mest digitale kommune? En lang række kommuner landet over dyster i øjeblikket i konkurrencen om at få Danmarks mest digitale borgere. Det der bliver målt på, er, hvor mange borgere, der har fået digitale postkasser.
Og her er Aarhus foreløbigt placeret som nummer fire.
Skanderborg og Varde har lagt sig i spidsen i konkurrencen, men andre kan stadig nå at tage sejren.
Skanderborg har lagt afstand til feltet i konkurrencen om at få Danmarks mest digitale borgere, men spændingen er i allerhøjeste grad intakt i toppen af konkurrencen om at blive Danmarks digitale højdespringer. 
I Skanderborg og Varde er man rigtig glade for, at så mange har oprettet en digital postkasse i de seneste uger.
 





 

Om konkurrencen

Konkurrencen er en del af den fællesoffentlige kampagne om overgangen til obligatorisk digital kommunikation med det offentlige. 

Konkurrencen løber fra den 25. november 2013 til den 25. januar 2014.

Den kommune, der har den største procentvise andel af borgere, der har oprettet en digital postkasse på konkurrencens sidste dag, vinder titlen 'Danmarks mest digitale borgere'.

Publiceret 14 January 2014 15:00