Herredsvej lukker for gennemkørende trafik

Bilister skal bruge den nye Paludan Müllers Vej i fremtiden på grund af opførelsen af det kommende universitetshospital

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

?Fra tirsdag 14. januar bliver Herredsvej i den nordvestlige del af Aarhus spærret for gennemkørende trafik ved sygehuset. Arbejdet med at bygge det nye universitetshospital skrider frem, og det betyder, at Herredsvej nu bliver lukket for gennemkørende trafik fra Brendstrup Busvej til Kirstinesmindevej. 
Bustrafik, cyklisttrafik og ambulancekørsel vil fortsat kunne finde sted på en del af Herredsvej som hidtil. Vejen vil i første omgang blive spærret med chikaner af DNU-byggeriet (Det Ny Universitetsholspital, red.),
Lukningen bliver permanent, og det betyder, at bilister skal bruge den nye Paludan Müllers Vej for at komme til hospitalet. Kommer man fra Tilst ad Marienlystvej er der venstresving forbudt ved Paludan Müllers Vej, her skal bilisterne finde en anden rute for at komme til hospitalet.
”Projektafdelingen for DNU-byggeriet har en forventning om, at privatbilisterne vil respektere, at Herredsvej er en byggepladsvej. Der er allerede nu en stærkt øget tung trafik, og om kort tid kommer der til at foregå spunsarbejde ved vejen. Af hensyn til egen sikkerhed bør man respektere skiltningen og ikke køre ind på den nu lukkede og private byggeplads-vej,” siger byggechef Søren Kaae Overgaard, bygherreorganisationen.


Permanent lukning

Lukningen bliver permanent, og det betyder, at bilister skal bruge den nye Paludan Müllers Vej for at komme til hospitalet. Kommer man fra Tilst ad Marienlystvej er der venstresving forbudt ved Paludan Müllers Vej, her skal bilisterne finde en anden rute for at komme til hospitalet. Herudover er det også forbudt at svinge til venstre ad Marienlystvej, når man kommer på Paludan Müllers Vej fra Rydevænget.

”Trafikken i området har været besværliggjort af, at der både har været den normale trafik og trafikken fra byggepladsen. Nu bliver den adskilt, og det øger fremkommeligheden. Samtidig fortsætter arbejdet med at gøre Paludan Müllers Vej firesporet. Paludan Müllers Vej forventes at være helt klar i slutningen af 2014, hvilket øger kapaciteten på vejene i området,” siger Michael Kirkfeldt, der er vejchef hos Trafik og Veje.

null

Publiceret 10 January 2014 13:45