Flertallet i Århus Byråd har sagt ja til borgmester Nicolai Wammens forslag om, at byens navn fremover skal staves Aarhus.

Flertallet i Århus Byråd har sagt ja til borgmester Nicolai Wammens forslag om, at byens navn fremover skal staves Aarhus.

Århus skifter navn til Aarhus

Fra 2011 skal byens navn staves med Aa i stedet for Å

Danmarks næststørste by skal fra det nye år staves Aarhus.
Det har et klart flertal i Århus Byråd besluttet efter forslag fra borgmester Nicolai Wammen. Han fik opbakning til forslaget fra sit eget parti socialdemokraterne samt SF og De Radikale, mens de borgerlige partier og Enhedslisten stemte imod.
Argumentet for at skifte stavemåde til Aarhus har været, at det styrker den digitale profilering og kommunikation af byen og dermed byens konkurrenceevne. Byens digitale adresse staves i forvejen med dobbelt a.
Modstanderne mod navneskiftet har peget på, at stavemåden Århus gør byen til noget unikt, og at det koster mange penge at ændre navneskilte med mere.
Navneskiftet til Aarhus sker fra 1. januar 2011. Samtidig skifter kommunens hjemmeside navn fra aarhuskommune.dk til aarhus.dk

Publiceret 28 October 2010 09:52