Svindlere misbruger navn og logo: Du kan blive tørret noget så grusomt

En række af Norlys’ Facebook-følgere er blevet kontaktet af svindlere, der forsøger at lokke dem til at dele deres kontooplysninger for at få fingre i en præmie.

Artiklens øverste billede
Sådan ser den falske konkurrence ud. Foto: Norlys.

En falsk hjemmeside forsøger i disse dage at lokke danskere til at afgive deres kreditkortoplysninger ved at udgive sig for at være Norlys. 

Det er en velkendt form for it-kriminalitet kaldet phishing, oplyser Norlys i en pressemeddelelse. 

Svindlerne har, efter Norlys i sidste uge faktisk lancerede en konkurrence på Facebook, kontaktet flere af Norlys’ følgere, der har deltaget i den rigtige konkurrence og opfordret dem til at klikke sig ind på den falske hjemmeside for at få præmien.

Følger de linket til hjemmesiden, mødes de blandt andet af Norlys’ logo og beskeden om, at de har vundet konkurrencen.

Vi har brug for dine personlige data for at validere præmien, og vi bruger kreditkort som gyldig information til at bekræfte dine personlige data. Dit kreditkort er kun påkrævet for betalingsmetoden, så du kan registrere dig på vores side, før du kan modtage præmien, står der blandt andet på hjemmesiden.

Giv ikke noget væk

Skulle man have modtaget sådan en besked på Facebook og er stødt på hjemmesiden, skal man ikke videregive ens kontooplysninger.

»Vi vil aldrig bede folk om at dele deres kontooplysninger med os for at deltage i en konkurrence. Har man modtaget sådan en henvendelse på Facebook, skal man rapportere det til Facebook og slette beskeden,« siger Ken Bonefeld, der er it-sikkerhedschef i Norlys.

Norlys har også anmeldt misbruget til Meta, der driver Facebook. 

Forkert webadresse

Kigger man grundigt på den falske hjemmeside, er der flere elementer – udover opfordringen til at videregive ens kontooplysninger – der afslører, at det ikke er Norlys, der står bag den.

I teksterne på hjemmesiderne er der for eksempel flere sproglige fejl, og derudover står der et forkert navn i hjemmesidens adressefelt. Havde det været Norlys, der var afsender, ville den have heddet www.norlys.dk.

»Svindlere bruger i stor stil phishing til at franarre folk deres oplysninger, og vi oplever desværre af og til at Norlys’ navn og logo misbruges i phishing sms’er eller mails. Det er dog første gang, at vi ser en falsk hjemmeside. Jeg vil gerne opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links eller videregiver deres oplysninger, uanset om det er på Facebook eller i mails og sms’er,« siger Ken Bonefeld. 

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

jro

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.