Skød og forsøgte at dræbe: Får 12 års fængsel i sag om fatal hash-handel

Den 24-årige har valgt at anke dommen.

Artiklens øverste billede
Retten i Aarhus. Arkivfoto: Claus Bonnerup

Retten i Aarhus har fredag sat et foreløbigt punktum i den samlede sag fra Jysk Væddeløbsbane, hvor en 25-årig aarhusiansk mandlig rapper blev dræbt i forbindelse med en mislykket narkohandel den 22. juli 2020.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Ved Retten i Aarhus blev en 24-årig mand i dag kendt skyldig i at have affyret flere skud mod en på daværende tidspunkt 45-årig mand samt for at have udsat den 45-årige og en anden mand for alvorlig fare i forbindelse med skudafgivelserne.

Skuddene fra den 24-årige ramte ingen personer, men Retten i Aarhus fandt, at der var tale om drabsforsøg. 

»Der er tale om en meget alvorlig sag, som der ligger et stort efterforskningsarbejde bag i forhold til at have fået klarlagt hændelsesforløbet i hele sagen. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at retten i dag har været enig med anklagemyndigheden i, at den tiltalte skulle idømmes en hård straf for drabsforsøg i forbindelse med den mislykkede narkohandel,« siger specialanklager Birgitte Ernst, der har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi ved Retten i Aarhus.

Særlig paragraf

I forhold til drabsforsøget har det ifølge tiltalen mod den 24-årige mand været en skærpende omstændighed, at skydevåbenet blev anvendt på et offentligt sted, hvorfor der også var rejst tiltale efter straffelovens § 81b, som betyder, at straffen potentielt kan forhøjes med det halve i forhold til normalstraffen for drabsforsøg.

»Jeg er meget tilfreds med, at retten har været enig med anklagemyndighedens påstand om at skærpe straffen efter den nye strafforhøjelsesbestemmelse,« siger specialanklager Birgitte Ernst.

Flere domme fra samme sag

Flere domme er tidligere uddelt i forbindelse med den mislykkede hash-handel.

I december forrige år blev en dengang 41-årig mand idømt halvandet års fængsel for at have været med til at arrangere den forestående handel med 50 kilo hash til en samlet værdi af 1,8 millioner kroner. Den 41-årige stod til en fortjeneste på 100.000 kroner for at arrangere handlen.

Og en 41-årig mand blev i maj 2021 frifundet for at have dræbt en 25-årig mand med skud i forbindelse med den mislykkede hashhandel på grund af nødværge. Denne del af sagen er anket til Vestre Landsret, hvor sagen skal behandles i juni 2023. Sagen begynder den 20. juni ved landsretten og forventes afsluttet i starten af juli.

Derudover er en 45-årig mand også blevet idømt et år og ni måneders ubetinget fængsel for at have været med til at arrangere handlen, der gik galt - dommen faldt i juni 2021. Den 45-årige stod også til en fortjeneste på 100.000 kroner for sin medvirken.

Episoden medførte dusør til forbipasserende

Sagen fra Jydsk Væddeløbsbane har fyldt meget, og i juli 2022 blev en 38-årig mand tildelt en dusør fra Østjyllands Politi, da han som forbipasserende forsøgte at yde livreddende førstehjælp til den nu afdøde person fra sagen.

Den 38-årige mand var kommet løbende ved væddeløbsbanen, da han så en person, der var blevet skudt, hvorefter han i samarbejde med en anden borger påbegyndte førstehjælp.

Mens den anden tilstedeværende borger fortsatte med at give personen hjertemassage, tog den 38-årige sin trøje af og brugte den til at stoppe personens blødninger. Sammen fortsatte de med at yde førstehjælp, indtil en patrulje ankom til stedet og overtog førstehjælpen.

»Sagen fra væddeløbsbanen har været meget omtalt i medierne og fyldt meget i offentligheden, og med rettens dom i dag håber jeg, at de involverede parter nu kan komme videre,« siger Birgitte Ernst.

Den 24-årige valgte at anke dommen til frifindelse ved landsretten. Han nægter sig skyldig i drabsforsøg. 

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.