Kilebo-sagen: Aarhus Kommune igen dømt for at frihedsberøve handicappede beboere

Aarhus Kommune har i en årrække ulovligt frihedsberøvet to beboere på Bostedet Kilebo i Tilst, der nu går under navnet Havbo og har borgere med autisme og udviklingshæmning boende. 

Det har Retten i Aarhus fastslået, efter at forældrene til de to unge beboere har anlagt sag mod kommunen. 

Det var Din Avis Aarhus, der i sommeren 2020 afdækkede omfattende omsorgssvigt på bostedet. Afsløringerne medførte en stribe påbud fra Socialtilsynet, og til sidst besluttede Sociale Forhold og Beskæftigelse at gennemføre en større omorganisering og at dele bostedet i to. 

Dommen, der blev afsagt 15. februar, er ikke den første. I juni 2021 blev kommunen i Vestre Landsret dømt for frihedsberøvelse ved at låse en beboers døre, og det er også tilfældet i den nye dom, hvor retten slår fast, at bostedet ulovligt frihedsberøvede beboerne »lejlighedsvist« i dagtimerne og »jævnligt« i nattetimerne. 

For den ene beboer skete den ulovlige frihedsberøvelse i ca. fire år, mens det for den anden foregik i ca. fire år og ni måneder. 

Ændret praksis

Sociale Forhold og Beskæftigelse oplyser til Din Avis Aarhus, at man endnu ikke har besluttet, om dommen skal ankes, og derfor ønsker forvaltningen ikke at kommentere dommen. 

I en skriftlig kommentar oplyses det dog, at man er af den overbevisning, at borgerne ikke har været frihedsberøvet, men at der er ændret praksis på bostederne. 

»Forvaltningen har dog erkendt, at nogle af dørene på tilbuddet har været låst. Det er en offentligt kendt sag, at Socialtilsyn Midt tilbage i 2020 udtalte kritik af netop dette, hvilket også er baggrunden for selve sagen.« 

»Den nye praksis indebar blandt andet, at alle låsene i vindfangsdørene på tilbuddet blev skiftet ud den 9. oktober 2020, hvilket gør det muligt for alle beboere at betjene låsene og benytte disse døre til at gå udenfor, hvis de ønsker det (...) Derudover er medarbejderne blevet orienteret om, hvilke døre der kan aflåses, og hvilke der skal holdes åbne, ligesom medarbejderne siden har modtaget løbende undervisning i og sparring på magtanvendelsesreglerne,« skriver Sociale Forhold og Beskæftigelse. 

Ingen erstatning

Af dommen fremgår det, at ofrenes forældre nedlagde påstand om erstatning på hhv. ca. 1.090.000 kr. og 1.450.000 kr. med henvisning til, hvad det tidligere har kostet, hvis eks. politiet ulovligt har frihedsberøvet borgere. 

Retten afviste dog at tilkende familierne nogen erstatning med den begrundelse, at der ikke findes »særlige regler om erstatning i situationer som denne«, og fordi ofrene ikke har lidt økonomisk tab ved frihedsberøvelsen. 

Retten lægger samtidig til grund, at frihedsberøvelsen skete af hensyn til de to beboeres egen sikkerhed. 

Det blev også afgjort, at ingen af parterne skal betale hinandens sagsomkostninger. 

»Det vigtige for mine klienter har været, at Aarhus Kommune anerkender, at de handlede i strid med loven og effektivt foretog frihedsberøvelse på det tidligere Kilebo. I alle sagerne, der har været ført, har det været en besynderlig tilgang, kommunen har haft til sagen,« siger familiernes advokat, Tobias Stadarfeld Jensen. 

»De har afvist, at borgerne har været låst inde og har under sagen lænet sig tilbage velvidende, at de pågældende borgere jo ikke selv kunne tale deres sag og forklare, hvad der er foregået. De pårørende har derfor selv måttet finde medarbejdere, som har haft modet til at træde frem. Det er jo ikke alle, som tør, kan jeg godt sige, hvilket mine klienter haft forståelse for.«

»Gratis omgang«

Hos Lev Aarhus, der repræsenterer mennesker med udviklingshandicap, ser man sagen som et godt eksempel på, hvad der kan ske, hvis politikerne ikke afsætter nok midler til bostederne. 

»For få ressourcer og manglende faglighed har betydet, at man har valgt at spærre beboerne inde i stedet for at give dem den pædagogiske støtte og omsorg, de havde behov for. Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at balancere mellem at sørge for, at beboere, der ikke kan klare sig selv og måske ikke er trafiksikre, ikke forlader bostedet på egen hånd, samtidig med at dørene skal være indrettet, så beboerne kan åbne dem. Men netop fordi det er svært, har vi mange gange bedt om, at der var tilstrækkeligt veluddannet personale og ledelse, der kunne tage sig af disse svære dilemmaer og yde omsorg for mennesker med betydelige handicaps,« siger formand Anne Kjeld Pedersen og fortsætter: 

»I stedet endte vi med et presset personale, der med indespærringen viste, hvordan manglende ressourcer og dermed svære arbejdsbetingelser alt for let fører til forråelse.«

Hun kritiserer de aarhusianske politikere for i en lang årrække at spare på bostederne med omsorgssvigt og mistrivsel til følge. 

»Vi har dokumenteret disse omsorgssvigt utallige gange overfor politikerne, men har haft svært ved at opnå andet end verbal støtte og medynk, men ingen handling udover yderligere besparelser. Vi er naturligvis tilfredse med, at retten har fastslået, at man ikke må låse mennesker inde.«

Lev Aarhus undrer sig over, at familierne ikke er tilkendt erstatning. 

»Det kan forekomme mærkværdigt, at det dermed er en “gratis omgang” for Aarhus Kommune at bryde loven. Som jeg har forstået det, har de pårørende ikke en gang modtaget en undskyldning fra kommunen.«

Anne Kjeld Pedersen glæder sig over, at bostederne i Tilst nu angiveligt har bevæget sig i en bedre retning

»Men samtidig er det også bekymrende, at vi skal ud i så svære sager, før politikerne vågner op og bevilger, hvad der er behov for. Vores frygt er, at budgetterne igen bliver skåret, for så vil vi med sikkerhed opleve, at den negative spiral kan begynde igen. Til stor skade for mennesker, der er helt afhængige af, at vi som samfund tager os af dem.«