Ældre mand overfaldet i sit eget hjem: Fik stjålet flere ting
En 89-årig mand blev lørdag udsat for et voldsomt tricktyveri
En 89-årig mand blev skubbet og bestjålet, da han lørdag formiddag blev udsat for et tricktyveri. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Det fandt sted klokken 11.20, hvor den 89-årige mand traf en mand tæt på sin bopæl i Carl Bertelsens Gade i Aarhus. Manden udgav sig for at være reklameomdeler. Manden fulgte med den 89-årige mand til hans bopæl, hvor han ville have ham til at underskrive et dokument om, at han ville modtage reklamer.
Manden ville have forevist noget ID, og da den ældre mand ville finde sit pas, åbnede manden den ældre mands skuffer og tog et pas, et kørekort samt en lommebog med et kontant beløb i. Den 89-årige mand forsøgte at holde fast i lommebogen, men blev skubbet så han måtte slippe igen. Gerningsmanden løb herefter fra stedet.