Seriekriminel vanvidsbilist invaliderede betjent: Nu har han fået føjet otte måneder til sin straf

To mænd er dømt i en grov sag om frihedsberøvelse og vold. Den ene er et velkendt navn.

Artiklens øverste billede
Ifølge anklageskriftet sigtede en maskeret mand mod hovedet på et 29-årigt offer. Foto: Adobe Stock

To unge mænd i alderen 22 og 26 år blev mandag idømt fængselsstraffe i en grov sag om frihedsberøvelse, vold og trusler. 

Den ene, en 26-årig mand fra Foldby, blev idømt fem måneders fængsel og en betinget udvisning, mens den anden, en 22-årig mand, fik otte måneder. 

For begge var der dog tale om tillægsstraffe, idet de allerede afsoner straffe for andre forhold. Og det er i den henseende, at offentligheden kender den 22-årige mand godt. 

Der er nemlig tale om den unge mand fra Brabrand, der er selvudnævnt og dømt vanvidsbilist, og som i 2021 prøvede at stikke af fra politiet i en biljagt, hvor han endte med at påkøre og invalidere betjenten Stefan Nymann i lyskrydset Silkeborgvej/Åby Ringvej. 

Den 22-årige blev tilbage i juni 2022 idømt fire års fængsel i en sag, der omfattede den unge mands alenlange synderegister, men dommen mandag viser, at han havde mere på samvittigheden. 

»Det er grove forbrydelser,« siger Jakob Beyer, der har ført den nye sag som anklager ved Østjyllands Politi. 

Begge dømte var også anklaget for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, men endte med blive straffet for en mildere voldsparagraf. 

Ifølge anklageskriftet, som Din Avis har fået aktindsigt i, holdt de deres offer, en 29-årig mand fra Vejle, fanget i 11 timer i træk den 15. april 2021. Årsagen var angiveligt penge, forklarer anklageren. 

»Der foreligger et skyldforhold mellem de dømte og den forurettede. På dagen fortæller han dem, at han ikke længere kan tilbagebetale det beløb, han skylder. Derefter starter volden, frihedsberøvelsen og truslerne,« siger Jakob Beyer. 

Det fremgår af anklageskriftet, at frihedsberøvelsen starter på Århusvej i Hinnerup, hvor offeret bliver tvunget ind i en bil, og de følgende timer bliver han udsat for en brutal omgang. 

Slag og spark regner ned over krop og hoved på manden, der også bliver stukket med et bor på arme, ben og hans hånd. Han bliver også slået med en kæp og får kastet sten på sig. 

Under seancen bliver han truet på livet adskillige gange - blandt andet med at blive skudt og druknet i en sø. Ligeledes truer de to unge mænd med at gå efter hans familie, hvis de ikke får deres penge. 

Derudover blev offeret truet med en pistollignende genstand til at tage sit tøj af, hvorefter han blev filmet. Og senere skulle en maskeret gerningsmand kaldet ”Shooter” have peget på hans hoved med en pistollignende genstand. 

Manden ender dog med at slippe fri efter 11 timers mareridt. 

»Det ender med, at de til sidst kører ham til Horsens og slipper ham fri,« fortæller Jakob Beyer, der glæder sig over resultatet af retssagen. 

»Jeg er ganske tilfreds med dommen.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.