Bragede ind i lygtepæl: Nu har 21-årig mand meldt sig til politiet
Bilist, der tirsdag aften påkørte lygtepæl i Åbyhøj, har nu meldt sig selv.
Tirsdag klokken 21.34 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld i krydset Viby Ringvej/Søren Frichs Vej, hvor en bilist var kørt ind i lygtepæl.
Da politiet kom frem, holdt den forulykkede bil der stadig, men føreren var ikke længere på stedet.
Bilen blev nødflyttet, og onsdag formiddag ringede en 21-årig mand og erkendte, at det var ham, der havde kørt bilen.
Det skal nu undersøges nærmere, hvad manden skal sigtes for, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
ksa