Politiet søger vidner: Ung mand stukket ned på tankstation
Endnu en mand er blevet stukket ned på en tankstation i weekenden.
»En mand midt i tyverne er blevet stukket i ryggen.«
Det skriver Østjyllands Politi i et tweet søndag aften. Manden blev såret på en tankstation i Åbyhøj omkring klokken 21.00.
Den unge mand er umiddelbart ikke i kritisk tilstand, men er blevet kørt på hospitalet.
»Jeg kan sige så meget, at gerningen sker inde i selve forretningen. Der bliver pågældende stukket i ryggen, og der er nogle fra tanken, der kører ham på skadestuen, og det er først der, vi kommer i kontakt med den forurettede,« udtaler Lars Bisgaard, vagtchef hos Østjyllands Politi til Tv2 Østjylland.
Søger vidner
Politiet er interesseret i at høre fra nogen, der har set noget fra stedet, hvis det er tilfældet bedes man at ringe 114.
Det er anden gang på tre dage, at en mand er blevet stukket ned ved en tankstation. Fredag den 13. januar blev en anden mand stukket ned i Tilst.
Politiet har ikke yderligere information om sagen, på grund af hensyn til efterforskningen.