Ung mand stukket ned i Tilst
Politiet håber på at høre fra vidner.
Fredag aften blev en yngre mand stukket ned.
Politiet håber, at eventuelle vidner kan hjælpe.
Østjyllands Politi modtog klokken 20.15 anmeldelsen om, at en yngre mand var stukket ned på Tilst Parkvej i Tilst. Han var blevet ramt i torsoen - og derfor kørt til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Politiet var efter knivstikkeriet på stedet, som billeder viser var sket omkring Circle K-tanken, i noget tid.
»Hvis du har bemærket noget omkring hændelsen så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114,« lyder opfordringen.
jro