Leder om tiltalt IT-medarbejder: »Han var omgivet af tillid«

På retssagens anden dag afgav flere forurettede forklaring ved Retten i Aarhus - heriblandt tidligere naboer og tidligere kollegaer til den it-ansatte. De tegnede et billede af en vellidt og hjælpsom mand.

Artiklens øverste billede
It-medarbejderen har erkendt, at han foretog skjulte optagelser gennem nøglehullet til kvindernes omklædningsrum på politigården i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Arkivfoto/Ritzau Scanpix.

»Den fremtoning og den grad af servicemindedhed ville være noget, man kiggede efter i en profil, hvis man skulle ansætte.« 

Sådan beskrev en leder fra Østjyllands Politi sin tidligere kollega i vidneskranken onsdag. 

Her fortsatte retssagen mod den tidligere IT-ansatte ved Østjyllands Politi, som er tiltalt for at have misbrugt sin stilling ved at have skaffet sig adgang til kvindelige kollegaers private indhold gennem deres mobiltelefoner. 

Dagen var afsat til vidneforklaringer. Blandt andet skulle en efterforsker, som var med, da politiet bevidst slettede en massiv mængde beviser i sagen, afhøres. 

Den tidligere leder beskrev tiltalte som »en betroet, dygtig og engageret medarbejder. Han var en, som også involverede sig på arbejdspladsen i sociale sammenhænge. I medarbejderforstand en god medarbejder.« 

»Han havde arbejdsmæssigt styr på sine ting, og i sin ageren rundt på politigården var det mit indtryk, at han var omgivet af tillid,« sagde han. 

Han havde arbejdsmæssigt styr på sine ting, og i sin ageren rundt på Politigården var det mit indtryk, at han var omgivet af tillid.

Vidne om tiltalte

Han forklarede, at sagen har påvirket flere på arbejdspladsen. 

»Det har haft kæmpe store omkostninger. Dels på det menneskelige plan. Flere af kollegaerne har en årelang relation med tiltalte, og der var tale om en betroet medarbejder, som har svigtet mange mennesker,« forklarede han i retten. 

Forrådte naboer

To tidligere naboer til den tiltalte var også indkaldt til at afgive vidneforklaringer. De tegnede et billede af en venlig og hjælpsom nabo. 

De fortalte begge om det gode naboskab, der var på vejen, hvor de bor, og om de tætte relationer, de har haft med den tiltalte og hans familie. Det ene vidne beskrev nærmest forholdet mellem de to par og deres børn, som værende familiært. 

Begge naboer fortalte i retten om det enorme svigt, de havde følt, da det gik op for dem, at tiltalte havde hacket sig til private billeder og dokumenter gennem flere år. 

Tiltalte havde blandt andet hacket den ene nabos datter og skaffet sig adgang til hendes iCloud. 

»Når jeg tænker tilbage på det nu, så var det meget gennemtænkt det hele,« forklarede en af naboerne i retten.

Hvordan fanden får man tillid til hinanden igen?

Vidne

Efter anholdelsen konfronterede en af naboerne den tiltalte med de ting, han var anklaget for. 

»Han bekræftede, at han havde gjort det i al den tid, vi har kendt hinanden, men at han ikke har gjort det for at gøre nogen ondt,« sagde naboen.

»Den tillid, der er brudt, den kæmper vi også med nu. Vi kan jo ikke regne med noget. Hvordan fanden får man tillid til hinanden igen?« fortsatte hun med en dirrende stemme. 

Begge vidner lagde under deres forklaring vægt på, hvordan utrygheden og angst for at møde tiltalte ude på vejen eller på stisystemerne i området fyldte meget hos dem, indtil tiltalte fraflyttede adressen 1. november 2022. 

Begge vidner har modtaget professionel hjælp for at komme videre.

Udnyttede kollegaer

Tidligere kollegaer og forurettede i sagen var også i vidneskranken for at afgive forklaring. 

Endnu en gang blev den tiltalte beskrevet som en vellidt og hjælpsom kollega, der var glad og smilende. Det ene vidne fortalte om en underlig fornemmelse, hun havde omkring tiltalte. 

Hun havde blot været ansat i 14 dage, da tiltalte under påskud af at skulle undersøge noget it-teknisk, henvendte sig til hende. 

»Jeg syntes, det var mærkeligt. Men jeg var helt ny, og selvom jeg inderst inde ikke havde lyst, ville det være mærkeligt at sige nej.«

Hun spurgte ind til tiltaltes formål, og han forklarede, at han ville tage tid på, hvor længe det tager at få telefonens indhold over på computeren.

Tiltalte havde afvist, at han ville få adgang til hendes indhold, forklarede vidnet i retten. 

Hun forklarede, at hun havde haft en ”mærkelig” følelse omkring tiltalte. 

»Til vores første julefrokost gav han mig et blik. Jeg kan ikke forklare, men jeg havde en klam følelse,« sagde hun i retten.

I dag er hun sygemeldt og arbejder deltid seks timer fire gange om ugen og går til psykolog, fortalte hun. 

Politiet slettede beviser

Det er under retssagen kommet frem, at beviser i sagen er blevet slettet af politiet. 

Dagens andet vidne var en efterforsker, som var til stede 29. marts, da materialet, som den tiltalte havde tilegnet sig og gemt på en harddisk, blev slettet.

Efterforskeren var med under ransagningen på privatadressen og siden afhøringen på politistationen. 

Forsvarsadvokat Henrik Garlik spurgte vidnet, hvem der nævnte, at filerne kunne slettes.

»I selve afhøringen er det måske mig, der siger det første gang. Det var sådan polititaktisk for at få ham til at åbne op,« forklarede efterforskeren i retten. 

Han forklarede desuden, at der var en fjernadgang til harddisken, så tiltalte ville kunne slette den hjemmefra, da tiltalte ikke skulle varetægtsfængsles. 

Men ansvaret og den endelige beslutning var en ledelsesbeslutning, som skulle træffes i samarbejde med Anklagemyndigheden. Der opstod enighed om, at tiltalte åbnede harddisken, og at man efterfølgende slettede indholdet. 

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har undersøgt, hvem der havde ledelsesansvaret for at give grønt lys til at slette sagens beviser. 

DUP har ikke kunnet finde den ansvarlige, men efterforskeren fortalte, at det var en stor beslutning, så der var et møde, hvor han deltog sammen med to politikommissærer og en politiinspektør. Han navngav mødedeltagerne. De blev enige om, at der skulle slettes. 

Politiinspektøren ringede til en anklager fra Midt- og Vestjyllands Politi – som ifølge efterforskeren - vendte tilbage og sagde, at der var grønt lys fra anklageren, så længe materialet ikke indholdt børneporno, da der i så fald ville være tale om en sag af en helt anden kaliber. 

Senioranklager Jacob Thaarup gjorde i den forbindelse opmærksom på, at anklageren har afvist, at hun skulle have givet grønt lys. 

Anklageren spørger, om krypteringen på harddisken var umulig at bryde. 

Efterforskeren er i tvivl, men henviser til, at den tiltalte lød meget overbevisende omkring, at ingen ville kunne dekryptere den. 

»Ledelsen er med den beslutning hele vejen igennem,« sagde efterforskeren om sletningen. Det fremgik dog, at sletningen også bundede i et hensyn til de forurettede, og efterforskeren var meget overrasket over antallet af forurettede i sagen. 

Statsadvokaten i København har gennemgået afgørelsen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed og har ikke fundet, at man kunne placere et ledelsesansvar for sletningen af beviserne i sagen. Det uddyber senioradvokat Jacob Thaarup i en pause til pressen. 

Det er uvist, om der sideløbende har kørt en sag omkring tjenestelige spørgsmål eller eventuelt, om der kunne rejses en sag efter Straffeloven. 

Forsvareren Henrik Garlik kalder sletningen for et »usædvanligt efterforskningsskridt«. Det ventes dog ikke at få betydning for sagen, da den tiltalte stort set har erklæret sig skyldig i alle anklager mod ham.

Afslutningsvist fremlagde bistandsadvokaten, der repræsenter omkring 100 klienter, erstatningskravet.

Der ventes at falde dom i sagen i næste uge.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.