29-årig kvinde sigtet efter færdselsuheld i Aarhus C
En 29-årig kvindelig bilist overholdt ikke sin vigepligt, hvilket resulterede i et færdselsuheld i den centrale del af Aarhus.
Der skete tirsdag morgen et færdselsuheld på Ringgadebroen i den centrale del af Aarhus, hvor to biler var involveret, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Det skete i krydset ved Augustenborggade, hvor en 29-årig kvindelig bilist i forbindelse med et venstresving påkørte en bil med en 33-årig mand bag rattet, der kom kørende ligeud gennem krydset.
Ifølge politiet kom ingen personer umiddelbart til skade i forbindelse med sammenstødet, hvorimod der skete betydelige materielle skader på de to køretøjer. Den 29-årige kvinde blev i øvrigt sigtet for ikke at overholde sin vigepligt i krydset, fremgår det af døgnrapporten.
jwh