...Nu kan borgere i Studstrup gå udenfor igen
Røgen er aftaget oplyser Østjyllands Politi.
Fredag eftermiddag er borgere i Studstrup by blevet kraftigt opfordret, af myndighederne til at gå indenøre, lukke alle vinduer og døre, samt lukke for ventilationsanlæg.
Noget som blev understreget yderligere med sirenevarsling tidligere i dag, da silo-branden ved Studstrupværket nu udviklede massive mængder røg.
Nu er der så lidt godt nyt.
For i en beredskabsmeddelelse oplyser Østjyllands Politi, at borgere i Studstrup kan gå udenfor igen.
»Røgen ifm. branden i siloen på Studstrupværket, Ny Studstrupvej 14, er aftaget og driver højere op i luften. Derfor ophæves den tidligere varsling.«
»Der er udsendt sireneafvarsling. Personer i det berørte område kan igen gå udenfor, men de bedes holde sig orienteret, da situationen kan ændre sig løbende,« lyder det i beredskabsmeddelelsen.
Der opfordres derudover til, hvis det er muligt, at man viderebringe denne meddelelse til andre personer i området. Og hvis man har indåndet røg fra branden og bliver dårlig, skal man kontakte egen læge eller lægevagten. Yderligere informationer gives på www.politi.dk, slutter Østjyllands Politi med at pointere.
Opdateres...
am