33-årig mand sigtet for forsøg på terror i Aarhus

En 33-årig mand med dansk statsborgerskab, der er mistænkt for den 18. juli 2022 med høj hastighed at have ført en bil ad Frederiksgade mod Busgaden i Aarhus, hvor flere personer måtte springe til siden for ikke at blive ramt, er sigtet for forsøg på terrorisme. Det oplyser Østjyllands Politi.

Artiklens øverste billede
Betonklodser, som Aarhus Kommune har sat op efter hasarderet kørsel i Frederiksgade mandag den 18. juli. Formålet med betonklodserne er ikke at forhindre kørsel i Frederiksgade, men derimod at begrænse muligheden for at køre med høj fart. Foto: Mads Andreas Frost
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Ingen personer blev ramt den dag i juli, men flere måtte springe for livet, da en bil kørte i høj fart ned gennem Frederiksgade.

Få timer efter blev en 33-årig mand anholdt, 18. juli. Og dagen efter - den 19. juli - blev manden fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus for dobbeltlukkede døre. Her blev han varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk hospitalsafdeling.

Nu oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse, at manden er sigtet for forsøg på terror.

Dobbeltlukkede døre ophævet

For grundlovsforhøret blev afholdt bag dobbeltlukkede døre efter anmodning fra anklagemyndigheden, da politiet vurderede, at der var nogle væsentlige efterforskningsskridt, der skulle foretages, inden sigtelsen kunne offentliggøres.

På grund af rettens bestemmelse om dobbeltlukkede døre har Østjyllands Politi indtil nu ikke kunnet udtale sig om sigtelsen.

Men nu er politiet dog så langt i efterforskningen, at retten, på anklagemyndighedens begæring, i dag, tirsdag, har ophævet de dobbeltlukkede døre og dermed giver offentligheden indblik i sigtelsen, som lyder på forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114.

Der er fortsat lukkede døre i sagen, hvorfor det er begrænset, hvad Østjyllands Politi kan sige om sagens detaljer.

»Det er endnu for tidligt at konkludere, om mistanken om forsøg på terrorisme kan underbygges i en sådan grad, at der kan rejses tiltale for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114. På baggrund af den konkrete kørsel og forskellige andre omstændigheder efterforsker vi fortsat sagen som en terrorsag, og vi har iværksat en lang række efterforskningsskridt for at klarlægge omstændighederne og finde ud af, hvad motivet bag den 33-åriges handlinger var,« siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen i pressemeddelelsen.

Handlede formentligt på egen hånd

Østjyllands Politi er i tæt dialog med Politiets Efterretningstjeneste (PET), og det samarbejde vil fortsætte videre i efterforskningen.

»Da sagen fortsat kører for lukkede døre i retten, er det fortsat yderst begrænset, hvad vi kan og vil fortælle af detaljer om vores efterforskning og den anholdte. Vores formodning er, at han handlede på egen hånd, men det er selvfølgelig en af de ting, vi skal afdække yderligere i vores videre efterforskning,« lyder det fra chefpolitiinspektøren.

Betonklodser sat op på Frederiksgade

Nogle dage efter episoden i Frederiksgade blev der af Aarhus Kommune som et forebyggende tiltag sat betonklodser op i Frederiksgade. Det skete efter en indledende dialog mellem Østjyllands Politi og PET samt en efterfølgende dialog mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune.

»På baggrund af hændelsen den 18. juli 2022 tog vi kort efter episoden kontakt til Aarhus Kommune med henblik på at få sat hastighedsdæmpende foranstaltninger op i Frederiksgade. De er sat op med det formål at vanskeliggøre og helst forhindre gennemkørsel med høj hastighed, da vi naturligvis skal gøre alt, hvad vi kan for at øge trygheden og for at forhindre, at noget lignende kan ske samme sted igen,« siger Klaus Arboe Rasmussen.

Betonklodserne, der er sat op i Frederiksgade, er en midlertidig løsning, og Østjyllands Politi er i dialog med Aarhus Kommune om en mere permanent ordning.

Den 33-årige blev tirsdag klokken 9.00 fremstillet i Retten i Aarhus med henblik på en forlængelse af hans varetægtsfængsling.

Her blev det afgjort, at varetægtsfængslingen gælder frem til den 9. september. Manden kærede kendelsen.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.