Politirapporten: Kvinde så sig sur på venindegruppe og delte håndmadder ud
En kvinde var mere end almindeligt udadfarende og taske-begærlige. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi for fredag.
En 32-årig kvinde skabte tumult og drama i midtbyen. Andre kunne ikke finde ud af det med at køre i ædru tilstand, og så er der kun registreret et enkelt indbrud i hele politikredsen det seneste døgn.
Sådan lyder stikordene til Østjyllands Politis døgnrapport for fredag, hvor vi starter i midtbyen.
For her skabte en 32-årig kvinde mildt sagt postyr og drama på Lille Torv.
Kvinden havde en aggressiv adfærd over for flere forbipasserende. Herunder så hun også sig sur på en gruppe veninder, som var i byen. Og af uransagelige årsager opstod der pludselig tumult mellem den 32-årige kvinde og gruppen, hvorunder at den 32-årige slog tre af kvinderne, samt forsøgte at tage en taske, fra en af kvinderne.
Flere forbipasserende på stedet måtte adskille kvinderne og her endte den 32-årige kvinde til sidst med at stikke af fra stedet med en taske, som tilhørte en af kvinderne fra venindegruppen.
Men efter at have givet slag på tasken samt stjålet en endte det dog til sidst i håndjern for den 32-årige. For kort tid efter blev kvinden anholdt af en politipatrulje.
Færdsel
Enkelte har heller ikke håndhævet reglerne for at køre bil.
Fredag kl. 20:30 blev en 18-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Åby Ringvej i Brabrand.
Lørdag kl. 02:57 var det så en 28-årig kvindelig bilist, der blev anholdt og sigtet - her var det dog for spirituskørsel, da hun blev standset af en patrulje på Oddervej i Højbjerg.
Indbrud
Slutteligt kan politiet meddele, at der blot er anmeldt et eneste indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds det seneste døgn - hvilket var på Østrevej i Aarhus V.
Indbruddet blev begået mellem onsdag kl 13:15 og fredag kl. 19:30.
am