Harmonikasammenstød i Aarhus, da ældre kvinde bremsede pludseligt: Mand sigtet i sagen
Ældre kvinde ville gerne svinge til venstre, men da hun opdagede, at dette ikke var tilladt, bremsede hun hårdt op.
Det udviklede sig til et harmonikasammenstød, da 86-årig kvindelig bilist onsdag den 27. juli ville dreje vil svinge til venstre på Viborgvej ved motorvejsafkørslen i Tilst.
Kvinden holdt for rødt lys og ville gerne svinge til venstre. Da lyset blev grønt, begyndte hun at køre ud i krydset, men opdagede så, at hun ikke måtte svinge til venstre, hvorefter hun bremsede hårdt op.
Bilen bagved hende, der blev ført af en 35-årig mand, nåede at bremse op, mens en tredje bil, ført af en 49-årig mand, ikke nåede at bremse op. Han ramte derfor den 35-åriges bil, der efterfølgende blev skubbet frem i den 86-åriges bil.
Der skete umiddelbart kun materiel skade som følge af uheldet.
Den 49-årige mand blev sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed.
mw