Mand holdt stille ved legeplads og inviterede to 7-årige ind i bilen
Beskrivelse af manden og bilen kan findes i bunden af artiklen.

Mandag aften klokken 21.44 blev Østjyllands Politi kontaktet af forældrene til to drenge på syv år, der havde oplevet noget ubehageligt.
Det oplyses i døgnrapporten.
Drengene havde været på en legeplads på Langkærvej i Tilst, da en mand tog kontakt til dem. Manden, der sad i en hvid bil, spurgte drengene, om de ville med ud og køre en tur. Dette skete mellem klokken 21.00 og 21.45.
Drengene sagde nej og manden kørte hurtigt fra stedet.
Bilen beskrives som en hvid kassebil på størrelse med en Mercedes Sprinter. Føreren beskrives som en mand, cirka 30 år, spinkel og høj af bygning, sort hår, sort skæg, lys i huden, talte dårligt dansk, iført sort tøj, som muligvis var træningstøj.
Politiet vil gerne i kontakt med føreren af den hvide kassevogn.
mw