Aggressiv gæst brækkede næse på dørmand søndag nat i Aarhus
Manden blev særdeles ophidset af at blive vækket fra den lur, han tog på et af restaurantens borde.

Søndag nat omkring klokken 2 blev en 21-årige mand fra Ringkøbing-Skjern anholdt på restaurant Kuhstall på Åboulevarden i Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 21-årige sad og sov ind over et bord på stedet, og da dørmændene vækkede ham for at bortvise ham, fik en af dørmændene placeret en knyttet næve direkte i ansigtet med så voldsom kraft, at hans næse brækkede.
Politiet blev tilkaldt og manden, der var spirituspåvirket, blev anholdt og indbragt til politiets detentioner, hvor han vil blive afruset forud for afhøring. Han vil blive sigtet for vold.
mw