20-årig mand tiltalt for knivdrab på ung mand i Viby

Anklagemyndigheden har rejst tiltale for manddrab mod en 20-årig mand.

Artiklens øverste billede
Politiet var massivt til stede på Ormslevvej i Viby efter knivstikkeriet. Arkivfoto: Øxenholt Foto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale for manddrab mod en 20-årig mand, som ifølge anklageskriftet stak en 18-årig mand ihjel på gaden i Viby sidste år.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 20-årige var ifølge politiets vurdering en del af en mindre gruppe mænd, der om aftenen den 31. oktober 2021 mødtes med den 18-årige på Ormslevvej i Viby efter forudgående aftale.

Aftalen var angiveligt, at mændene ville købe skunk af den 18-årige, men det er politiets opfattelse, at de i virkeligheden havde planlagt at frarøve ham stofferne, og at de mødte op bevæbnet med kniv og økse.

Under røveriet blev den 18-årige stukket flere gange med kniv, og det endte med, at han afgik ved døden. Allerede samme nat anholdt Østjyllands Politi to formodede gerningsmænd, og siden blev yderligere to mænd anholdt og sigtet i sagen. Alle fire blev varetægtsfængslet.

»Der er foretaget en meget omfattende drabsefterforskning, som blandt andet omhandler en stor mængde kriminaltekniske undersøgelser og afhøringer. På den baggrund er den 20-årige blevet tiltalt for at have været den, som tilførte den 18-årige de dræbende knivstik. Nu er det op til domstolen at vurdere de alvorlige tiltalepunkter,« siger specialanklager Jesper Rubow i en pressemeddelelse.

To andre tiltalt – to allerede dømt

Ud over den 20-årige fremgår to andre mænd på samme anklageskrift – en 19-årig og en 20-årig mand, der begge er tiltalt for røveri og for grov vold med døden til følge.

Den fjerde mand, der også var sigtet for at have medvirket til røveriet, er allerede blevet idømt to års fængsel for røveri og grov vold i en tilståelsessag, der kørte selvstændigt.

Derudover er en femte mand blevet idømt 30 dages fængsel for at have hjulpet med at bortskaffe beviser i form af kniv og beklædning.

Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen, før den har været for retten.

ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.