Et rutinetjek i Viby resulterede i sigtelser og beslaglæggelse af flere våben
Lige inden bilen standsede, kylede en af mændene en machete ud af passagervinduet.
Natten til mandag omkring klokken 00.00 stansede en patrulje en bil på Sønderhøj i Viby på grund af en rutinekontrol.
Det oplyses af Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Lige inden bilen standsede, kunne betjentene se, at et stort remedie blev smidt ud af vinduet fra passagersiden. Det viste sig at være en machete.
I bilen sad en 23-årig mand bag rattet, en 27-årig mand på passagersædet og en 25-årig mand på bagsædet.
Den 27-årige på passagersædet blev sigtet for overtrædelse af knivloven, idet han havde kastet macheten ud af vinduet.
Under ransagning af bilen og visitation af de tre personer fandt betjentene to pebersprays tilhørende den 27-årige mand og den 23-årige fører af bilen.
De blev derfor begge sigtet for overtrædelse af våbenloven.
mw