For et år siden blev betjent Stefan Nymann pløjet ned af en vanvidsbilist: Om lidt får han næsten tre mio. kr. i donationer

Forening er overvældet over den store opbakning, der har været til indsamlingen til den invaliderede betjent Stefan Nymann.

Artiklens øverste billede
Stefan og Gitte Nymann får næsten tre millioner kroner i donation fra over 13.000 mennesker. Privatfoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

»Det bliver med et hjerte fuld af stolthed, når vi skal overdrage de her penge.«

Sådan siger Allan Beier, formand for politiforeningen Thin Blue Line lørdag - sidste dag i indsamlingen til betjent Stefan Nymann.

Det er årsdagen for den fatale ulykke, hvor den unge betjent blev torpederet af vanvidsbilisten Mohamad Tarek Younes i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Aarhus under en flugt fra politiet.

Vanvidsbilisten fik fredag sin dom, der lød på fire års ubetinget fængsel, for blandt meget andet at invalidere Stefan Nymann for livet.

13.000 donationer

Selvom små bidrag lørdag fortsat tikker ind i en lind strøm til indsamlingen, så er resultatet formentlig lidt over 2,8 mio. kroner. Penge, der skattefrit tilgår Stefan Nymann inden længe.

»Vi er på den anden side af 13.000 donationer. Det er virkelig, virkelig imponerende og en meget bred støtte. I gennemsnit har hver donation så været cirka 200 kroner, og det er flot,« siger Allan Beier med umiskendelig stolthed i stemmen.

Han kan næsten ikke sætte ord på, hvor meget det betyder for den østjyske betjent og hans familie, men det behøver han heller ikke, for det gjorde Stefan Nymanns hustru, Gitte, forleden.

»Det er bestemt ikke alle forundt at møde den form for opbakning, og vi er oprigtigt ydmyge i den erkendelse. Vi håber, at vi i kraft af de muligheder, det giver os, også kan være noget for og give muligheder til andre. Vi er dybt, dybt taknemmelige,« sagde hun i en pressemeddelelse og fortalte, at nogen af pengene skal bruges på en terrængående kørestol, på at gøre deres forholdsvist nyerhvervede landsted nær Hasselager handicapvenligt og på behandlinger og genoptræning.

»Det er en stor og værdifuld gave, som vi takker bidragyderne og Thin Blue Line for fra dybet af alle vores hjerter,« sagde Gitte Nymann.

»Og hvis jeg må være lidt corny, så betyder det også rigtig meget for politifamilien. Hele det danske politi mærker denne støtte. Det tør jeg godt at stå inde for,« supplerer Allan Beier til Lokalavisen Aarhus.

Ændret opfattelse

Han fortæller, at han privat har en holdning til sagens udfald, men at foreningens linje er klar.

»Vi stoler på retssamfundet og vores institutioner.«

I en ulykkelig sag, hvor så mange menneskers liv er blevet negativt påvirket, kan det være svært at se de positive aspekter.

Men foruden sammenholdet og opbakningen har sagen også været med til at påvirke og nuancere borgernes syn på det danske politi på en positiv måde, tror Allan Beier.

»Det tror jeg egentlig. Den her sag med Stefan har vist, at når man som kriminel eller menneske ønsker at lave skade på politiet som myndighed, så er det jo mennesket, der rammes, selvom det i virkeligheden er politiet, man ønsker at angribe. Det er blevet iscenesat ret kraftig i denne sag, at gerningsmanden formentlig i sit tankesæt påkørte politiet, men det er altså Stefan som menneske, der betaler prisen resten af sit liv,« siger foreningsformanden og fortsætter:

»Der er en masse nakke om etnisk profilering, klager i Den Uafhængige Politiklagemyndighed og alt muligt andet, men det forsvinder jo lidt, når vi kigger på en sag som denne, hvor man virkelig ser, at det er mennesket, der betaler for aggressioner mod politiet.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.