Fundet skyldig: 21-årig vanvidsbilist påkørte og invaliderede betjent

Retten i Aarhus har netop fundet den 21-årige mand skyldig i hensynsløs kørsel.

Artiklens øverste billede
Arkvifoto: Claus Bonnerup
Følg retssagen direkte i Lokalavisens liveblog. Klik her.

Et nævningeting ved Retten i Aarhus har for kort tid siden fundet den 21-årige mand, som Lokalavisen Aarhus vælger at omtale som MT, skyldig i hensynsløs kørsel, da han i juni sidste år på flugt fra politiet påkørte betjenten Stefan Nymann i krydset Åby Ringvej/Silkeborgvej i Åbyhøj.

Det har dommer Henriette Holst netop læst op i retssalen for MT, pårørende, tilhørere og et stort presseopbud.

Tre af de 38 forhold, som MT er tiltalt for, har nævningetinget ikke fundet ham skyldig i. Det drejer sig om forhold angående en løsskudspistol, og om hvorvidt denne tilhørte MT, om førerret samt et forhold om tiltaltes bil.

MT bleev fundet skyldig i at have påkørt og invalideret Stefan Nymann, og ved dette forhold lagde dommer Henriette Holst især vægt på, at MT ikke stoppede op for at hjælpe betjenten.

»Det er bevist, at tiltalte efter påkørslen fortsatte sin kørsel gennem krydset og ud ad Silkeborgvej uden at stoppe op og hjælpe Stefan Nymann, selvom det var muligt uden særlig fare eller opofrelse for ham selv eller andre. Tiltalte har ved kørsel undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed,« sagde dommeren i retssalen.

MT sad roligt i retssalen, imens dommeren læste alle forhold og kendelser op. Da hun var færdig, fik MT håndjern på og blev ført ud af retssalen.

Til stede i retten var også den påkørte betjent Stefan Nymanns hustru, Gitte Nymann, som har fulgt retssagen tæt. I denne uge udsendte hun gennem en pressemeddelelse en tak for den støtte, som hun og Stefan Nymann har modtaget under hele retssagen. Politi-organisationen Thin Blue Line lancerede på dagen med første retsmøde for over en måned siden en stor indsamling til Stefan Nymann. Siden er der blevet indsamlet over to mio. kr..

»At mærke, hvordan ens netværk rykker tættere sammen, og hvordan mennesker, som vi slet ikke kender, lever med og ønsker os det bedste – det er stort. De åndehuller, vi har oplevet, og de håb, vi har for fremtiden, er i høj grad båret af denne støtte,« lød det blandt andet i pressemeddelelsen.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår strafudmålingen finder sted, men det bliver formentlig først fredag eller i næste uge, er de oplysninger, som Lokalavisen Aarhus har fået.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.