»Jeg vågner til, at du knepper mig«

31-årig tidligere reality-deltager tiltalt for voldtægt fremlægger fredag sin udgave af sagen i retten.

Artiklens øverste billede
31-årig mand og 25-årig kvinde kender angiveligt hinanden fra tid på kollegie. Arkivfoto

Som Lokalavisen Aarhus onsdag kunne berette, er en tidligere deltager i et reality-program tiltalt for at have voldtaget en 25-årig sovende kvinde.

Af et anklageskrift, Lokalavisen Aarhus har søgt aktindsigt i, skal voldtægten have fundet sted i Aarhus midtby søndag den 27. august 2021.

Ved et retsmøde i Retten i Aarhus fredag den 10. juni har den 31-årige tiltalte forklaret, at han lærte kvinden at kende i 2020, hvor de flyttede ind i et kollektiv.

Den tidligere reality-deltager og den 25-årige kvinde skal angiveligt flere gange have sovet i samme seng.

»Vi har kysset, og jeg har da givetvis også haft lyst til at have sex med hende. Men det bliver ikke til noget, fordi jeg enten er for fuld, eller vi falder i søvn,« siger den 31-årige i retten, skriver eb.dk, der har en reporter i retten.

»Joker« med sex

På den sensommerdag, hvor voldtægten angiveligt fandt sted, er den tiltalte på vej hjem fra en bytur i det centrale Aarhus. Han får kontakt med to veninder, hvoraf den ene er den 25-årige kvinde.

Den tiltalte og de to kvinder ender hjemme i den 25-årige kvindes lejlighed. Efter nogle timer går den anden kvinde hjem. Den tiltalte går ind i sengen med den 25-årige kvinde.

»Vi joker lidt med at have sex sammen. Vi er fulde, og vi har ofte talt om sex og vores relation, som har været semi-intim før,« siger den tiltalte ifølge eb.dk.

Ifølge den tiltalte falder de to i søvn uden at have sex. Da de vågner, begynder de at »nusse lidt,« hvorefter de står op. Stemningen ifølge den tiltalte »venskabelig,« da han tager hjem.

Efter nogle timer modtager den tiltalte dog en messenger-besked med ordlyden:

»Jeg vågner til, at du basically knepper mig.«

Anklageren fremviser beskeden i retten.

»For helvede undskyld«

Anklageren læser derefter en besked op, hvori den tiltalte skriver:

»For helvede undskyld. Det sker ikke igen.«

Ifølge den tiltalte skal beskeden forstås sådan, at han ikke undskylder for »akten«, men kun for at gøre den forurettede »ked af det.«

Den tiltalte understreger ifølge flere gange over for anklageren, at han er rystet over anklagen, skriver eb.dk.

Den 25-årige kvinde skal fredag også afgive sin forklaring i Retten i Aarhus. Det sker bag lukkede døre.

Hvis den 31-årige tidligere reality-deltager kendes skyldig, kan han risikere op til otte års fængsel.

sb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.