Overfaldt dørmand i Aarhus og truede med at slå ham ihjel

En 22-årig mand er ikke kun blevet idømt fængselsstraf, efter han i retten i Aarhus blev fundet skyldig for flere forhold i nattelivet. Han kan også se frem til et nyt og helt særligt forbud.

Artiklens øverste billede
En 22-årig mand blev blandt andet dømt for vold og trusler mod en dørmand i nattelivet i Aarhus. Arkivfoto: Philip Davali
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Et overfald på en dørmand i Aarhus har i denne måned været med til at udløse en fængselsstraf og et halvandet års langt nattelivsforbud til en 22-årig mand.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 22-årige blev i starten af denne måned dømt i retten i Aarhus for flere forhold, hvor det seneste fandt sted natten til den 13. februar i år, da den 22-årige ved en beværtning på Åboulevarden i Aarhus slog en dørmand i hovedet med et knytnæveslag. Efterfølgende råbte han flere gange trusler om, at han ville slå dørmanden ihjel.

Da politiet kom frem, havde flere dørmænd tilbageholdt den 22-årige, der blev anholdt og sigtet.

En måned tidligere blev den 22-årige også anholdt, efter han på gaden i Aarhus havde truet to andre mænd med en kniv. I detentionen slog han ud efter en betjent og råbte til en anden, at han ville slå ham ihjel. De forhold blev han også dømt for i retten, oplyser Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Flere domme

Den 22-årige har en række tidligere domme bag sig, og det fik også betydning for både fængselsstraf og nattelivsforbud.

»Den 22-årige var prøveløsladt, og retten lagde ud over forholdenes grove karakter vægt på, at forholdene var begået i prøvetiden for to tidligere domme for ligeartet kriminalitet. Det udløste noget reststraf, så den samlede fængselsstraf blev udmålt til lidt over et år. Samtidigt var de tidligere forhold også medvirkende til, at nattelivsforbuddet kom til at gælde i halvandet år,« siger anklagerfuldmægtig Henriette Laxy i pressemeddelelsen.

Nattelivsforbuddet betyder, at den 22-årige efter afsonet straf ikke må opholde sig på beværtninger mellem kl. 24.00 og kl. 5.00. Forbuddet gælder hele landet. I samme tidsrum må han ikke opholde sig i de nattelivszoner, som politikredsene har indført.

Overtræder han forbuddet, koster det i første omgang en bøde på 10.000 kroner – sker det anden gang risikerer han en fængselsstraf på 30 dage, oplyser Østjyllands Politi.

Den 22-årige erkendte nogle af forholdene, men nægtede andre. Han udbad sig i øvrigt betænkningstid i forhold til at anke dommen.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.