»Ingen går identisk«: Derfor kan grynet video være vigtig i mystisk drabssag

I jagten på pistolmanden bag det tragiske drab på Søren Koch i Viby tilbage i marts har Østjyllands Politi delt grynet overvågning og opfordret folk til at henvende sig, hvis man genkender gangarten.

Artiklens øverste billede
Videoen fra Viby med skuddrabet den 8. marts på Søren Koch gør det vanskeligt at identificere mistænkt ud fra ansigt eller tøj - men der kan være nogle, der genkender hans statur eller gang, lyder det fra ekspert. Foto: Østjyllands Politi.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Onsdag i sidste uge offentliggjorde Østjyllands Politi en overvågningsvideo fra den tragiske skudepisode i Viby 8. marts, der tilsyneladende tilfældigt kostede 21-årige Søren Koch livet.

Politikommissær Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi forklarede på pressemødet, at videoens kvalitet gør det vanskeligt at identificere gerningsmanden ud fra ansigt eller påklædning, og at de delte videoen med håbet om, at personer, der kan genkende gangart eller statur på gerningsmanden eller kan have kendskab til motivet for skudepisoden, vil henvende sig til Østjyllands Politi.

»Videoen kan ikke ødelægge efterforskningen, og derfor offentliggør vi den nu. Vi vil gerne have den delt. Vi har behov for, at de, der måtte kende til den gerningsmand, der kan ses affyre skud, henvender sig til os,« sagde politiinspektøren.

Det man kan sige, er jo, at som så meget andet ved denne form for efterlysning handler det om at prøve at ’trigge’ hukommelsen hos nogle. Det er jo en velkendt metode for politiet at dele video eller billeder med offentligheden for at høre, om der er noget, der vækker genkendelse af personen.

Niels Lynnerup, institutleder ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet

En vanskelig videnskab

Niels Lynnerup er institutleder og professor ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet og har i mange år arbejdet retsmedicinsk med netop analyse af gangarter i forbindelse med politiefterforskning.

»Der er ingen af os, der går fuldstændig identisk, og derfor er det også sådan, at for eksempel bekendte og pårørende ofte kan genkende hinanden på gangen. Det, vi gjorde, var, at vi måske havde et klip af en gerningsmand fanget på kamera, og så havde politiet en mistænkt eller sigtet, og så kunne man sammenligne dem. At vurdere noget ud fra gangart alene uden at sammenligne kan være vanskeligt,« forklarer han og fortsætter:

»I bedste fald er ganganalyse et indicium på linje med andre ting som vidneudsagn og teledata m.m. Men vi sagde også, at den næppe kan stå alene, og det er ikke identifikation på samme måde som dna eller fingeraftryk.«

Analyse af gangart kræver mange resurser og har ikke altid et brugbart udfald. Derfor er det heller ikke så udbredt en retsmedicinsk metode længere, forklarer institutlederen.

Når politiet henvender sig til Retsmedicinsk Institut med overvågning, er det som regel såkaldt ’fotogrammetri’, de hjælper med, som er opmåling på videomateriale, der kan sige noget om en mistænkts kropsbygning og højde.

God mening at dele grynet video

Derfor kan det måske undre, at Østjyllands Politi har delt en noget grynet overvågningsvideo og opfordret offentligheden til at notere sig gangart og statur i håbet om at modtage brugbar information.

Niels Lynnerup vil ikke kommentere på den konkrete episode eller video fra Viby-sagen. Men han forklarer, at deling af overvågningsvideo, som Østjyllands Politi har gjort, kan være et effektivt redskab.

»Der er lavet undersøgelser, der viser, at vi kan genkende én, vi kender, både på syn og på ansigt, men også på hele fremtoningen, og hvordan hele kroppen bevæger sig. Der kan sagtens være et spektrum, hvor enkelte ting er meget specifikke; som hvis man kender én, der er kommet til skade med anklen, og derfor halter. Der er også generelle ting, hvor vi kan se gangarten. Hvis man har en video af denne type kan den jo måske få nogle til at sige: ’Kunne det ikke være ham…?’, og det er jo et startpunkt,« siger han.

Ifølge Niels Lynnerup behøver det ikke kun at være familie eller nære venner, der vil kunne genkende noget særligt ved gangart eller statur hos en formodet gerningsmand. Personer, man har været tæt på, som eksempelvis kollegaer, vil også have kunnet notere sig noget særligt ved en fremtoning, som en deling af videoen forhåbentlig er med til at aktivere.

»Jeg vil umiddelbart mene, det er et effektivt skridt i efterforskningen. Det man kan sige, er jo, at som så meget andet ved en efterlysning handler det om at prøve at ’trigge’ hukommelsen hos nogle. Det er jo en velkendt metode for politiet at dele video eller billeder med offentligheden for at høre, om der er noget, der vækker genkendelse af personen,« siger Niels Lynnerup.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.