Politiet beder nu om hjælp i tragisk drabssag

Politi beder nu borgere og virksomhedsejere om at sikre videoovervågning i forbindelse med skuddrab på 21-årig mand.

Artiklens øverste billede
I samlet flok bevægede fakkeltog sig fredag aften frem til OK-tanken, hvor 21-årig blev dræbt natten til tirsdag. Foto: Presse-fotos.dk

Fredag aften var flere hundrede aarhusianere på gaden i bydelen Viby, hvor et fakkeloptog markerede lokalt sammenhold oven på tragisk skuddrab af en 21-årig.

Lørdag formiddag beder politiet nu borgere i flere bydele om hjælp til at fange de skyldige i sagen.

Mere præcist bedes borgere og virksomhedsejere i Rosenhøj, Viby, Stavtrup, Brabrand, Årslev og Harlev sikre videoovervågning fra sidste fredag til tirsdag i denne uge.

Det sker som led i efterforskningen af drabet på den 21-årige mand, der natten til tirsdag blev skudt, da han kom kørende i sin bil i Rosenhøj, Viby.

»Vi arbejder på at kortlægge gerningsmændenes færden i dagene før drabet, under drabet og umiddelbart efter drabet, og derfor har vi brug for hjælp fra alle de borgere og butiks- og virksomhedsejere, som har videoovervågning udenfor. Vi har allerede indsamlet en del materiale, men vi har for brug for endnu mere, og vi har sat efterforskere af til at gennemgå alle relevante videoer,« siger politiinspektør Brian Voss Olsen i en pressemeddelelse.

Hvis du har bopæl eller virksomhed i Rosenhøj, Viby, Stavtrup, Brabrand, Årslev eller Harlev, og du ikke er blevet kontaktet af politiet, beder Østjyllands Politi dig om at sikre din videoovervågning fra fredag den 4. marts klokken 15 og frem til 8. marts klokken 05.

Du skal ikke selv se overvågningen igennem, men blot sikre materialet og informere politiet via telefonnummer 114, lyder det fra politiet.

Formodet gerningsbil sat i brand

Østjyllands Politi har allerede fundet overvågning, der viser en bil, der formentligt er blevet brugt i forbindelse med drabet. Bilen blev efterfølgende blev fundet sat i brand i Viby på Ormslevvej, hvor vejen munder ud i vestlig retning – tæt på Høskov.

Der er tale om en sølvgrå VW Golf Variant 2,0 fra 2005. Den havde malet koksgrå rende langs paneler og skærmkanter.

Politiet vil meget gerne have flere oplysninger om denne bil, der antages at være brugt i forbindelse med drab på ung mand. Foto: Østjyllands Politi

Bilen blev 1. februar stjålet på en adresse i Låsby, og efterforskningen har vist, at den efterfølgende fra omkring medio februar formentligt har holdt på en p-plads på Karensvej i Brabrand.

På gerningsnatten havde bilen nummerpladen HG36244, men inden da kan den have stået med en anden nummerplade eller helt uden.

Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med borgere, som har set bilen holde eller køre rundt i Brabrand – eller andetsteds.

Derudover vil politiet gerne høre fra borgere, der har deres daglige gang omkring det sted på Ormslevvej 138 i Viby, hvor bilen blev sat i brand, og i området ned mod Brabrandstien.

»Vi arbejder intensivt på at opklare drabet, og vi vil gerne opfodre borgerne til at henvende sig, hvis de har deres gang omkring afbrændningsstedet, eller hvis de har set den pågældende bil op til drabet,« siger Brian Voss Olsen.

sb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.