Mand trak kniv og truede ansatte på universitet: Hans taske afslørede flere forbrydelser

Medarbejdere ved Aarhus Universitet hjalp politi på rette spor.

Artiklens øverste billede
Politi blev tilkaldt efter, at en mand angiveligt viftede med kniv foran to medarbejdere på Aarhus Universitet. Foto: Rigspolitiet

To medarbejdere ved Aarhus Universitet kan klappe sig selv på ryggen efter, at de onsdag hjalp politiet med at fange en flittig, og aggressiv, tyv.

Den ene medarbejder spottede onsdag formiddag en fremmed mand, der gik rundt i universitetets kælderlokaler på Fuglesangs Allé i det vestlige Aarhus.

Medarbejderen bad manden vise sit ID. Det var manden dog ikke interesseret i. Han begyndte i stedet at gå videre gennem gangene. Det fik medarbejderen til at tilkalde en kollega, og til sidst forlod manden stedet.

På vej ud holdt han ifølge medarbejderne en kniv op, som han viftede med, mens han råbte forskellige trusler og skældsord, inden han stak af fra stedet.

Stoffer og tyvekoster

Politiet blev tilkaldt og ud fra medarbejdernes signalement fik en patrulje mistanke til en 43-årig mand, som bor i Åbyhøj.

Betjentene kørte derfor mod mandens adresse, hvor de traf den 43-årige, der stod udenfor. Hans beklædning svarede nøje til den, vidnerne havde beskrevet, og han blev derfor anholdt og sigtet for trusler på livet.

Under visitationen af manden fandt betjentene noget kokain og hash, som han blev sigtet for at besidde.

På ryggen havde den 43-årige en taske, hvori der lå kameraudstyr og en mobiltelefon. Det viste sig, at det var blevet stjålet i forbindelse med et indbrud i en bil på Fenrisvej i Aarhus V samme morgen.

I tasken var også mobiltelefoner, som formentligt var blevet stjålet i Bilka i Tilst dagen før.

Betjentene fandt også en pung, som tilhørte en 22-årig kvinde, der befandt sig i universitetsbygningen. Pungen var stjålet fra hendes jakke, som havde hængt på stedet.

Den 43-årige blev på baggrund af fundene sigtet for tyverierne.

sb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.