Drama i lejlighed: Mand holdt en kniv op mod beboers hals

En 37-årig mand bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, efter han onsdag blev anholdt for vold og trusler på livet.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, find Aarhus på listen, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En 37-årig mand fra Højbjerg er blevet anholdt og fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for vold og trusler på livet.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge sigtelserne har den 37-årige ved to lejligheder truet en 30-årig mand, som han bor i samme lejlighedsopgang med. Senest 27. december, hvor den 37-årige mand opsøgte den 30-årige i hans lejlighed og holdt en kniv op mod hans hals, mens han kom med verbale trusler, fremgår det af døgnrapporten.

Det resulterede onsdag eftermiddag i, at politiet anholdt den 37-årige mand, og torsdag kl. 10 bliver han fremstillet i grundlovsfohør i Aarhus.

jwh

Læs også

Del artiklen