Peter er stadig forsvundet: Nu offentliggør politiet nye billeder

Irske Peter Burns har været forsvundet i mere end tre uger, og nu offentliggør politiet billeder af blandt andet hans tøj.

Artiklens øverste billede
29-årige Peter Burns har været væk siden 5. december. Privatfoto.

Den 29-årige irske mand, Peter Burns, har været forsvundet siden 5. december og ingen har hørt fra ham. Nu offentliggør Østjyllands Politi en række billeder af tøj og ejendele, som han havde med sig, da han forsvandt.

Han var iført en khakifarvet jakke og nogle sorte New Balance Sko, som ifølge politiet muligvis ikke var bundet. Han havde en stor, sort rygsæk på ryggen.

Således billeder af rygsækken samt noget af det tøj, som Peter Burns havde på, da han forsvandt. Foto fra Østjyllands Politi

Peters rute

5. december drak Peter Burns fyraftensøl med sine nye kollegaer på Pub’En i Jægergårdsgade. Han gik hjem ad mod sin lejlighed på Aarhus Ø lidt efter klokken 2.00

Kort før klokken 3.00 er han set på et overvågningskamera ved Navitas nede ved havnen, hvor man kan se ham gå med sin rygsæk på ryggen.

Derudover har et vidne set Peter sidde på en bænk ved siden af en redningskrans over for Kystvejen 55 senere end klokken 3.00. Vidnet har fortalt, at Peter sad foroverbøjet med en genstand mellem benene. Det har formentlig være rygsækken.

Rygsæk fuld af sager

Politiet oplyser, at Peter Burns muligvis har efterladt sin rygsæk omkring Aarhus Ø et sted. Da han arbejdede som kok, havde han en masse køkkenudstyr i rygsækken: en hvid kokkejakke, et par sorte kokkebukser, et par sorte crocssko, en eller flere engelsksprogede kogebøger, en stor, tung slibesten og en del forskellige knive, hvor en af dem har hans fornavn indgraveret.

Køkkenudstyr, der formentlig har været i rygsækken. Foto fra Østjyllands Politi

Østjyllandspoliti vil gerne i kontakt med borgere, der har set rygsækken eller eventuelt nogle af de ejendele, der har været i den.

Det kan hjælpe politiet med at klarlægge Peters rute yderligere. Og forhåbentlig finde ham.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

mw

Læs også

Del artiklen