Parkering endte i vold: Mand sparkede og spyttede på kvinde

Uenighed om parkering endte mandag eftermiddag med en voldsanmeldelse i den centrale del af Aarhus.

Artiklens øverste billede
En parkering på en plads for el-biler endte mandag eftermiddag i en voldsanmeldelse. Arkivfoto: Joachim Adrian

Det endte særdeles voldeligt, da en kvinde og en mand mandag eftermiddag var uenige ang. en parkering ved Telefonsmøgen i den centrale del af Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kl. 14.58 fik Østjyllands Politi således en anmeldelse fra en 47-årig kvinde. Hun forklarede til politiet, at hun var lidt sent på den og ikke kunne finde en parkeringsplads, da hun valgte at parkere på en plads forbeholdt elbiler. I samme øjeblik kom en bil kørende forbi hende. Fra bilen rullede en mand vinduet ned og kommenterede på, at det var dårlig stil at parkere på en elbilsparkering. Kvinden syntes, at manden var meget ubehøvlet i sin fremtoning og bad ham blande sig uden om hendes parkering. Manden gik herefter fra stedet, fremgår det af døgnrapporten.

Kort efter vendte manden dog tilbage og tog kontakt til kvinden, da hun var i færd med at betale for sin parkering ved automaten. Hun bad ham igen blande sig uden om og forlade stedet, hvilket ifølge kvindens forklaring til politiet fik manden til at skubbe hende i brystet flere gange, så hun mistede balancen. Herefter sparkede han ud efter hende og ramte hende med flere spark på skinnebenene. Afslutningsvis spyttede han hende i hovedet.

En anden kvinde blev opmærksom på, hvad der foregik og råbte efter manden. Den 47-årige kvinde gik hen mod den anden kvinde og bad hende kontakte politiet. Manden fulgte efter og råbte ukvemsord efter begge kvinder. Herefter gik han fra stedet i retning mod Spejder Sport.

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set optrinnet og som evt. kan bidrage med oplysninger om, hvem manden er. Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

jwh

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.