Taxachauffører i slagsmål på åben gade i Aarhus

Uoverensstemmelser omkring kørsel udviklede sig til regulær slåskamp mellem to taxa-chauffører.

Artiklens øverste billede
To mandlige taxachauffører kom tirsdag op at slås på Vesterbro Torv i Aarhus. Arkivfoto

Det udviklede sig voldsomt, da to taxachauffører tirsdag over middag kom i karambolage med hinanden. Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi endte de to mænd på henholdsvis 45 år og 47 år i et decideret slagsmål på Vesterbro Torv i den centrale del af Aarhus.

Da patruljen ankom til stedet, var slagsmålet ovre, og det var kun den 45-årige chauffør, der fortsat befandt sig på stedet. Den anden chauffør var kørt væk i sin taxa, men blev kort efter standset af en anden patrulje.

Den 45-årige mand forklarede, at det var startet med nogle uoverensstemmelser omkring kørslen, men de to parter var langt fra enige om, hvem der havde startet slagsmålet. De endte derfor begge med at blive sigtet for at have forstyrret den offentlige orden, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen