Kvindelig cyklist ligger i koma: Bilist overså sin vigepligt
En 77-årig kvinde er indlagt med et hovedtraume efter en færdselsulykke søndag formiddag i Tilst.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen af ulykken kl. 11.46 søndag formiddag. Ulykken fandt sted på Havkærvej nær Tilst.
»Den ældre kvinde kommer cyklende, da en 24-årig tysk kvinde i en personbil overser sin vigepligt, da hun kører ind i en rundkørsel,« oplyser Flemming Lau, vagtchef ved Østjyllands Politi til Ritzau.
Der er tale om en 77-årige kvinde, som har pådraget sig et hovedtraume og blødning i hjernen, og ifølge vagtchefen er skaderne kritisk.
Den ældre kvinde kommer fra lokalområdet og hendes pårørende er underrettet.
am