Kvinde fanget efter tyveri fra hus: Beboer hjalp politiet med godt signalement

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

En 26-årig kvinde blev lørdag aften anholdt og sigtet for tyveri kort efter, at hun havde stjålet fra et hus på Møllebakken i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi.

En beboer observerede klokken 22.37, at kvinden gik rundt ved hans skur i indkørslen. Da han anråbte kvinden, stak hun af fra stedet med et løbehjul.

Beboeren kontaktede straks Østjyllands Politi, hvorefter en patrulje blev sendt til stedet, og på grund af et godt signalement fra beboeren, lykkedes det kort efter at finde frem til kvinden i nærheden.

Beboeren fik herefter sit løbehjul tilbage, oplyser politiet.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen