Mand forsøgte at hive bukserne af ung pige ved Godsbanen i Aarhus

En 15-årig pige blev befølt på kroppen af en fremmed mand, da hun torsdag kort efter midnat satte sig ned for at tisse ved Godsbanen i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Politiet efterforsker en sag om blufærdighedskrænkelse ved Godsbanen i Aarhus. Arkivfoto: Claus Bonnerup

En 15-årig pige blev udsat for en noget ubehagelig oplevelse, da hun kort efter midnat natten til torsdag befandt sig ved Godsbanen i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 15-årige pige har forklaret til politiet, at hun havde været ved Godsbanen sammen med en gruppe venner, da hun var gået lidt væk for at finde et sted at tisse. Da pigen havde sat sig ned for at tisse, kom en mand hen imod hende, hvilket fik hende til hurtigt at rejse sig op og tage sine bukser på. Pigen har forklaret, at manden sagde hej til hende og gik helt tæt på, hvorefter han befølte hende på kroppen og tog fat i hendes bukselinning, som om han ville forsøge at hive hendes bukser ned.

Pigen skubbede ham herefter i brystet og fik vristet sig fri, hvorefter hun løb væk fra stedet, oplyses det i døgnrapporten.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen