Krydsede kørebane til biltræf: Røg op på køleren og ind på forruden
Uheldet skete til biltræffet Cars and Coffee i Egå, manden slap dog kun med få knubs.

Hvad der sikkert skulle have været en sjov aften, hvor passionen for biler er i højsædet, endte med et trist punktum for en enkelt deltager.
For til biltræffet Cars and Coffee i Egå ved Aarhus valgte en 22-årig mand at krydse kørebanen, det resulterede i, at manden blev ramt af en bil og røg op over køleren og ind på forruden, det oplyser Østjyllands Politi til TV2.
Uheldet skete i krydset mellem Egå Havvej og Bredkær Tværvej, hvor en 18-årig bilist ramte en 22-årig fodgænger. Bilisten foretog et venstresving ad Egå Havvej, samtidig med at fodgængeren krydsede kørebanen.
Heldigvis slap manden kun med få knubs efter ulykken, i det han blev påkørt med 10-15 kilometer i timen. Her røg manden efterfølgende en tur på skadestuen til tjek.
am