Fisker fangede håndgranat i Aarhus Å

Politiet og ammunitionsryddere måtte rykke ud, da en 28-årig magnetfisker fangede en håndgranat.

Artiklens øverste billede
Vild fangst betød, at bomberyddere måtte tilkaldes. Arkivfoto.

En 28-årig mandlig magnetfisker kiggede nok en ekstra gang, da han natten til tirsdag var ude at magnetfiske i Aarhus Å. For det var ikke hvad som helst, han havde fanget op fra åen ved Åboulevarden i den centrale del af Aarhus.

Det viste sig nemlig, at han kort før klokken 02.30 havde fanget en håndgranat, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. Derfor blev politiet og forsvarets ammunitionsryddere omgående tilkaldt.

De kom begge hurtigt til stedet og fik afhentet og sikret granaten. Det viste sig dog, at den ingen detonator havde.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen