Mænd anholdt i sag om forsøg på manddrab

I alt er tre mænd nu anholdt i sag om knivstikkeri i Brabrand.

Artiklens øverste billede
Politi rykkede fredag den 6. august i år massivt ud til knivstikkeri på Lenesvej. Nu er tre mænd blevet fængslet i sagen.

To mænd på henholdsvis 19 år og 27 år er blevet varetægtsfængslet frem til den 28. september i en sag om knivstikkeri på Lenesvej i Brabrand.

De to mænd er sigtet for forsøg på manddrab. De nægter sig begge skyldige og ønskede ikke at udtale sig i retten. Den 27-årige kærede kendelsen til landsretten.

Det forsøg på manddrab, de to mænd er anholdt og sigtet for, fandt sted natten til lørdag den 7. august i år. En 38-årig mand blev efterfølgende opereret på Aarhus Universitetshospital. Manden var blevet stukket flere gange med kniv.

Da de to mænd blev anholdt, var en 29-årig mand allerede varetægtsfængslet i sagen.

De to mænd på henholdsvis 19 år og 27 år blev anholdt om aftenen tirsdag den 7. september på en adresse nord for Aarhus.

Politiet har endnu ikke meldt noget ud om baggrunden eller motivet for knivstikkeriet.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen