Politirapporten: Teenager fængslet - taget med to skarpladte pistoler og en revolver

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe Stock

En blot 18-årig mand er mandag blevet varetægtsfængslet. I første omgang frem til den 1. oktober.

Den unge mand blev fremstillet i grundlovsforhør, fordi han ifølge Østjyllands Politi har været i besiddelse af to skarpladte pistoler og en revolver »under særligt skærpende omstændigheder«.

Manden nægter sig skyldig og tog forbehold for at kære varetægtsfængslingen.

En 17-årig mand er i øjeblikket også varetægtsfængslet i samme sag.

Af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke udtale sig yderligere om sagen.

Butikstyv fængslet

En 46-årig kvinde er mandag også blevet varetægtsfængslet. Hun er sigtet for butikstyveri, ved søndag at have stjålet 10 parfumer fra Magasin i Aarhus C.

En vagt kontaktede kl. 13.30 politiet og fortalte, at han havde tilbageholdt en kvinde, som han havde set putte flere parfumer i sin taske, inden hun forsøgte at forlade butikken uden at betale. En patrulje kørte til stedet, og den 46-årige kvinde blev anholdt og sigtet.

Da kvinden tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, blev hun begæret varetægtsfængslet. Hun erkendte tyveriet, men tog forbehold for at kære kendelsen

Blev sur efter beslaglæggelse af penge – og fik endnu en sigtelse

En patrulje standsede søndag kl. 22.06 en 32-årig mandlig bilist i en rutinekontrol ved en p-plads på Ringvej Syd i Viby. Da det lugtede af hash fra bilen, besluttede betjentene at ransage bilen og visitere manden. Gemt i bilen lå en pose med noget hash, og i lommen havde den 32-årige flere tusinde kroner i kontanter.

Han blev på baggrund af fundene sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Ud over stofferne blev pengene også beslaglagt, da betjentene mistænkte at de stammede fra narkosalg. Da den 32-årige fandt ud af, at kontanterne blev beslaglagt, blev han rasende og råbte adskillige ukvemsord efter patruljen. Han blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet.

Færdsel

Søndag kl. 14.52 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Tinesvej i Aarhus N. Under en ransagning af bilen fandt betjentene noget skunk og nogle tusinde kroner i kontanter – både stoffer og penge blev beslaglagt, og den 19-årige blev også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen