Efterlysning: Dement mand er forsvundet i Aarhus C

Østjyllands Politi har torsdag valgt at offentliggøre et billede af en dement mand, som over middag forsvandt i den centrale del af Aarhus.

Artiklens øverste billede
Østjyllands Politi efterlyser torsdag eftermiddag en 72 årig dement mand. Arkivfoto.

Opdatering: Østjyllands Politi oplyser på Twitter, at den savnede mand er fundet igen i god behold. Lokalavisen Aarhus har derfor valgt at fjerne billedet af manden.

En 72-årig dement mand er savnet, efter han torsdag omkring klokken 12.30 forsvandt fra et familiemedlem på en tur i Aarhus midtby.

Det oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

»Han var på Park Allé i Aarhus C sammen med et familiemedlem. Manden var kort ude af hendes syne, og så forsvandt han i ukendt retning,« fortæller kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Politiet opfordrer folk til at henvende sig, hvis man ser den demente mand.

»Ring til os med det samme, hvis man ser ham, og man må meget gerne hjælp ham med at blive på stedet, til vi når frem,« siger Jakob Christiansen til Lokalavisen Aarhus.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen